Account Manager – vil du vi­dere­fø­re en grøn­land­sk IT-succes?

 

Vi er en IT-virksomhed med store vækstambitioner og enorm succes i Grønland. Nu er vi på vej mod det danske marked. Det er derfor, vi har brug for dig.

Vores kontor er allerede etableret i Slagelse, hvor dine 9 skønne kolleger venter på dig.

”Du er med til at opbygge et nyt marked inden for IT-services og skaffe de første kunder i Danmark. Det bliver utrolig spændende, og du får god opbakning fra dit bagland,” fortæller daglig leder Stefan Boel.

Velkommen til Comby

Vores primære forretningsområde er managed services (fuld drift af IT) samt hosting af servere.

Vi har hovedsæde i Nuuk med 25 medarbejdere – herunder 3 dygtige sælgere, som du kommer til at sparre med. I vores lyse lokaler i Slagelse får du din hverdag sammen med IT-konsulenter, projektledere og vores regnskabsmedarbejder.

Skab det danske marked

Du får ansvar for at sælge IT-services, især servere, klienter og netværk, til nye erhvervskunder i Slagelse og omegn. Da stillingen er nyoprettet, er opgaverne ikke fastlåste, og du kan i den grad sætte dit præg på hverdagen. Men overordnet kommer du til at:

  • opsøge nye kunder via telefon, mail og besøg
  • rådgive om løsningerne i tæt samarbejde med vores IT-konsulenter
  • lave strategiarbejde – dvs. planlægge hvordan vi bryder igennem på markedet, hvilket scope vi skal have, hvilke typer services, der passer til kunderne etc.
  • stå for tilbud og faktureringer – i perioder kan du også få hjælp til dette internt.

”Som vores første sælger i Danmark får du virkelig mulighed for at sætte retningen for, hvor vi som virksomhed skal hen i fremtiden,” fortsætter Stefan.

Få indflydelse – og oplev Grønland

I modsætning til de store netværksudbydere så får du her hos os nogle helt unikke muligheder for at være med til at forme løsningerne. Vi er et lille team, hvor alle kan byde ind.

Hvis du har lyst, kan du også møde dine kolleger i Grønland, når vi tager på besøg en gang imellem for at styrke vores samarbejde med vores sælgere og teknikere.

Erfaren sælger med forståelse for IT-services

Vi har ambitiøse vækstplaner, som du bliver en vigtig brik i opfyldelsen af. Du kan lide at være en del af et performance-drevet miljø, og du har en vindende personlighed samt engagementet til at gå ud og sparke døre ind hos kunderne. Samtidig er du struktureret, så du helt naturligt holder styr på aftaler og får hevet ordrerne hjem.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med og kompetence til at booke egne møder
  • har solid erfaring med løsningssalg samt forståelse for salg af IT-services
  • har lokalkendskab til Slagelse og omegn samt et veludbygget netværk i området
  • forstår at bygge langsigtede relationer, og du har evnerne til at forhandle med ledere (c-level)
  • taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye sælger? Så kan du kontakte daglig leder Stefan Boel på sbo@comby.gl.

Send din ansøgning og dit CV til os via "Søg jobbet her". 
Vi modtager kun ansøgninger via dette system. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Comby A/S
Publiceret: 13. maj 2020

Arbejdssted

Location Slagelse