IT-supporter og udvikler til klinisk ap­pli­ka­tion


Mindre, veletableret systemhus, søger en IT-supporter til vores patientjournal-applikation. Du kommer til at indgå i alle dele af produktionen. Primært support, men også dokumentation, dataudveksling, tilretninger, udvikling af rapporter, drift af servere/services, systemudvikling etc. Er du stabil, skarp, lærenem og god i en telefon?

Dine arbejdsområder og arbejdsopgaver

  • Din primære opgave vil være telefon- og fjernskrivebord-support af vores ca. 300 daglige brugere. Supporten vil være varierende, men typisk omhandle:
    • Hjælp til anvendelse af vores applikation
    • Korrektion og fejlfinding i databaser
    • Forbedring og udvikling af rapporter i vores rapportgenerator
    • Tilslutninger af eksternt udstyr: Scannere, printere, stregkodelæsere, kameraer etc.
  • Du vil komme til at varetage udviklingen af systemdokumentation.
    • De eksisterende hjælpetekster skal forbedres og udvikles
    • Dokumentationen af de eksisterende systemer, støttesystemer, processer etc. skal tilrettes
  • Systemdrift og udvikling
    • Du kommer til at hjælpe med drift af servere, services og netværk
    • Du er med til udviklingen af diverse API-funktioner og services

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant teknisk IT-uddannelse som IT-supporter, IT-datatekniker, Datamatiker eller tilsvarende teoretisk og praktisk baggrund
  • Du har en bred almen viden om gængse systemer og standarder: Office-pakken, Windows, Linux, VMware, Netværk, Programmering, HTML, XML  etc.
  • Sprogmæssigt er du flydende i dansk i både skrift og tale, og har mod på at kommunikere på engelsk med leverandører og samarbejdspartnere, samt læse engelsk dokumentation.
  • Der vil forekomme praktiske opgaver omkring opsætning og vedligehold af udstyr, som kræver almindelig god fysisk form.

Dine personlige egenskaber

  • Du er engageret, initiativrig, skarp og struktureret i forbindelse med problem- og opgaveløsning og kan håndtere flere igangværende opgaver og samtidig bevare overblikket, med sans for detaljen og helheden.
  • Du sætter en ære i at få arbejdet gjort ordentligt
  • Du er god til at planlægge og følger opgaverne til dørs.
  • Du er udadvendt og serviceminded med et godt humør og trives med nye udfordringer.
  • Du er god til at dokumentere dit arbejde og deler ud af din viden.
  • Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor hverdagens opgaver kan variere, og dagen sjældent bliver som planlagt.
  • Du er nysgerrig og ser det som en naturlig del af jobbet løbende at tilegne dig ny viden.
  • Du er grundig. Du vil komme til at arbejde med kritiske personfølsomme data, hvor der ikke må gå noget galt.
  • Du har evt. kendskab til eller erfaring med kliniske processer og terminologi

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende, alsidig og selvstændig stilling, hvor det primære fokus er at holde kunderne glade og systemerne kørende.
  • Du får en udstrakt selvstændighed til at udvikle dig selv og virksomheden.
  • En uhøjtidelig og munter omgangsform.

Om os

  • Det primære arbejdssted er i Vallensbæk.
  • Vi har udviklet elektroniske patientjournaler og andre systemer, i mere end 20 år.

Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning

Har stillingsopslaget fanget din interesse, beder vi dig sende din ansøgning med CV, samt forventet lønniveau til IT-Chef Thomas Larsen via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas på tlf. 46 75 49 40.

Vi vil løbende indkalde ansøgere til samtale.

Gem job

Dansk Medicinsk Datacenter ApS
Publiceret: 18. maj 2020

Arbejdssted

Location Vallensbæk