IAG-spe­ci­a­list med stort overblik


Twins søger på vegne af Forca en dygtig medarbejder, der er stærk på processerne indenfor Identity Access and Governance (IAG). En der har lyst til at bidrage til gode løsninger for både Forca og deres kunder. 
Forca har i de seneste år arbejdet intensivt med Identity Governance og er i færd med at ekspandere løsningen ud til Access Management.

Du bliver specialist i IAG og en del af afdelingen IT-Drift og det team, der har ansvar for en række støttesystemer i Forca indenfor Identity Access and Goverance, Performance og Service management. I tæt dialog med forretningen bliver din primære opgave at modellere og styre Forcas rollemodel, så I finder de bedste løsninger til design af roller og opnår et fælles sprog for deres rettighedsstyring. Forcas IAG-løsning omfatter både deres egne og tredjeparts applikationer, så du vil komme til at arbejde med IAG i et miljø, der består af både on-premise og Azure cloud løsninger.

Der lægges samtidig meget vægt på, at I er sparringspartnere for hinanden og alle støtter op, hvor de kan, så samtidig med, at du bliver specialist i Forca inden for IAG, er det vigtigt, at du er fleksibel og villig til at indgå i et team med mange forskellige opgaver og sparring på tværs.

IT-Drift består af 24 gode kollegaer, som alle samarbejder om at supportere Forcas ca. 350 medarbejdere og deres pensionskunder med de bedste løsninger og med et højt serviceniveau. Forca har en stor in-house udviklingsafdeling, der er organiseret ud fra agile principper, som I også supporterer.

Forretningsorienteret og nysgerrig

For at kunne understøtte Forcas arbejde med IAG og bidrage til samarbejdet med forretningen, er det vigtigt, at du har erfaring med IAG projekter og rollemodellering – herunder at afholde workshops med forretningen og designe roller. Du kan også kvalificere dig til jobbet, gennem en generel solid baggrund i rettighedsstyring og -design.

Forca arbejder med Omada som IAG-system, og det er en stor fordel, at du har kendskab til det. En allround forståelse af de tekniske aspekter af governance i en finansiel virksomhed giver dig ligeledes et forspring. Det er også et plus, hvis du har erfaring med Powershell, SQL, SSIS, oData, Azure/AD og Webservices, der er de integrations-teknologier, Forca primært anvender.

Som person er du nysgerrig og motiveres af at sætte dig ind i nye områder, forstå sammenhænge og identificere forbedringstiltag. Du er kendetegnet ved et udefra og ind perspektiv, har altid brugernes udbytte for øje og er god til at tænke forretningen ind i dine løsninger.   

Du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar. Dine samarbejdsevner er gode både internt i afdelingen og med forretningen – og du er dygtig til at skabe relationer.

Hos Forca får du

Hos Forca får du en ansvarsfuld og udfordrende stilling med gode muligheder for selv at sætte dit præg på arbejdet. Virksomheden værdsætter fleksibilitet, ambition og entusiasme. De har en uformel og uhøjtidelig kultur med en høj faglighed og en ligeværdig dialog på tværs af områder, anciennitet og status. Du vil blive udfordret og opleve udviklingsmuligheder både på det faglige og det personlige plan.

Lad os høre fra dig

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan se dig selv som IAG Specialist hos Forca, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Christina Juul Hansen hos Twins Recruitment på tlf. 4055 7030 eller sende en ansøgning til: cjh@twins.net.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 18. maj 2020

Arbejdssted

Location Hellerup