Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Udvikler til cloud-løsninger

Vil du være med til at skabe fremtidens cloud-baserede løsninger til revisionsbranchen?

Som udvikler hos FSR CaseWare arbejder du sammen med kolleger, som har dyb indsigt i den branche, vi udvikler løsninger til. Det gør os til specialister på et marked, som er lidt af en niche.

Men vi hviler bestemt ikke på laurbærrene. Vi stræber i stedet efter at skabe fremtidssikrede løsninger, der følger med udviklingen. Vil du være med?

Et bagland i branchen

FSR CaseWare er et softwarehus, som lever af at udvikle og distribuere CaseWare, en professionel it-løsning, der understøtter opgaver relateret til revision og regnskab.

Vi er en del af FSR – danske revisorer, der er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og som repræsenterer revisorbranchen i Danmark.

Vores desktopplatform bliver i dag brugt af mere end halvdelen af de danske revisorer. Vi er derudover i gang med at udvikle en hypermoderne cloud-løsning, hvor vi optimerer brugergrænsefladen og arbejder med en endnu højere grad af automatisering.

Få indflydelse på vores nye udviklingsprojekt

Som udvikler i CaseWare-teamet får du en væsentlig rolle i forbindelse med at integrere vores cloud-løsning til 3. parter, og du er med til at sikre de forskellige flows fra udvikling til cloud operations.

Du kan se frem til en afvekslende hverdag, hvor du:

  • udvikler og vedligeholder integrationer
  • vedligeholder platformen omkring vores klientbaserede løsning (Working Papers)
  • udvikler, vedligeholder og drifter DevOps-miljøerne og cloud operations.

Godt sammenhold og stor økonomisk viden

Hverdagen kommer til at foregå i tæt samarbejde med et team af 17 udviklere med mange forskellige baggrunde. Vi er både rutinerede folk og idérige studerende, som har det fælles mål at skabe et produkt, som er fremtidssikret – og derfor taler vi også en del om ”økologisk kode”.

Du bliver mødt af et stort engagement samt en høj faglighed og teknisk kunnen. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone og godt humør.

Mulighed for at arbejde på distancen

Teamet er en del af en organisation med ca. 60 ansatte, og vi tilbyder god kantineordning, pension og sundhedsforsikring, feriefridage samt en aktiv personaleforening med sociale arrangementer.

Du kan arbejde fra vores kontor enten i Odense eller i København, ligesom der er mulighed for delvist at arbejde fra distancen.

Systematisk og nysgerrig backend-udvikler med interesse for frontenden

Du bliver motiveret af at arbejde med forskelligartede opgaver i et miljø, hvor 2 dage sjældent ligner hinanden, og du trives med at indgå i mange sammenhænge omkring udviklingen af vores løsninger.

Som udvikler har du din værktøjskasse i orden og viljen til at opbygge viden om nye teknologier. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med udvikling i og omkring CaseWare og regnskabs- og revionsløsninger, men det er bestemt ikke et krav.

Vi forestiller os til gengæld, at du:

  • er uddannet datamatiker, softwareingeniør eller har en lignende baggrund
  • har 3+ års erfaring med udvikling af software, hvor du har arbejdet med forskellige udviklingsværktøjer og agile metoder
  • erfaring med C#, .Net og gerne Javascript
  • erfaring med at arbejde i frameworks, jira, Git, er en klar fordel
  • foretrækker at skrive struktureret og fremtidssikret kode
  • er metodisk og tænker ud af boksen, når du støder på komplekse problemer.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Director Henrik Houborg på 6115 0395. Har du spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på +45 7245 0960.

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Søren Møller

Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

FSR CaseWare
Publiceret: 19. maj 2020

Arbejdssted

Location København eller Odense