Net­værks­spe­ci­a­list til Odsherred Kommune


Odsherred Kommune er en attraktiv kommune og får flere og flere borgere, der ønsker at leve tæt på natur, vand og strand.

De kommende år er fokus at forenkle og optimere netværksadministrationen samt klargøre infrastrukturen til nye forretningssystemer i kommunen. I den forbindelse søges en netværksspecialist med teknisk hands-on erfaring til at løse netværksopgaver, udvikle eksisterende infrastruktur og køre netværksprojekter i mål.  

Jobbet

Du er sammen med dine kolleger i driftsteamet ansvarlig for IT-service leverancer til hele organisationen og for at administrere organisationens tekniske IT-infrastruktur. Odsherred Kommunes tekniske installation består af omkring 90 servere, 1400 computere og tablets/iPads fordelt på 75 lokationer. Kommunens institutioner er koblet op på fibernetværk. Du kommer til at arbejde med netværkskomponenter fra Cisco.

Det trådløse netværk består af ca. 180 Cisco access points. Det vil være et plus, hvis du har kendskab til sikkerhed og kender disciplinerne i opsætning af Cisco ASA firewall.

Dine arbejdsområder og arbejdsopgaver

  • Du får din daglige arbejdsgang i Digitalisering og IT på rådhuset i Højby samt på tværs af Odsherred Kommunes institutioner.
  • Drift og vedligeholdelse af netværksudstyr på Odsherred Kommunes institutioner.
  • Drift og vedligeholdelse af IT-sikkerhedskomponenter i relation til netværk.
  • Håndtering af underleverandører.
  • Løsning af 2. level support-opgaver.
  • Opretholdelse af overblik og dokumentere systemlandskabet og IT-miljøet.
  • Designe løsninger i henhold til arkitekturen og de forretningsmæssige krav.
  • Deltage i forskellige projekter, udbud, kravspecifikation, teknisk vidensdeling og implementering.

Odsherred Kommunes forventninger til dig

  • Du har minimum 3 års erfaring med ovennævnte teknologier som administrator eller netværkstekniker på en større netværksinstallation.
  • Erfaring med design og konfigurering af netværksarkitektur.
  • Erfaring med monitorering og fejlsøgning på netværk.
  • Du kan arbejde i teams og sætte din viden i spil.
  • Du er i besiddelse af kørekort.

Du har en relevant IT-uddannelse som fx datafagtekniker eller tilsvarende erfaring. Som person trives du i et miljø med afvekslende opgaver og en høj grad af selvledelse. Du kan prioritere, arbejde struktureret og systematisk, videndele og udtrykke dig skriftligt med henblik på at udarbejde vejledninger og procedurebeskrivelser. Du er kvalitetsbevidst, initiativrig, serviceminded, nysgerrig, har humor og er udadvendt.  

Odsherred Kommune tilbyder dig

  • En 4-dages arbejdsuge, hvor det er weekend torsdag til fyraften.
  • En attraktiv og familievenlig arbejdsplads.
  • Et spændende job, hvor du kommer i kontakt med mange mennesker i en alsidig hverdag.
  • En mulighed for at arbejde i et stærkt fagligt miljø med dine tekniske færdigheder og videreudvikle din faglighed.
  • En personaleforening med mange sociale aktiviteter.
  • En konkurrencemæssig løn efter overenskomst.

Vi sætter samarbejdet, et professionelt arbejdsklima, godt humør og uformel tone højt. Afdelingen for Digitalisering og IT forventes at vokse fra 12 til 16 medarbejdere. De 16 medarbejdere er fordelt på fagområderne data, digitalisering, indkøb og drift og support.

Læs mere om Odsherred Kommune her.

Kontakt

Twins Recruitment er Odsherred Kommunes rekrutteringspartner på opgaven.

Send os gerne en kort ansøgning samt dit CV til Rekrutteringsspecialist Jakob Kelstrup på jk@twinsconsulting.dk.

Du er også velkommen til at ringe for yderligere info på tlf. 2225 5011.

Vi indkalder til samtaler hurtigst muligt og ønsker stillingen besat til 1. september 2020.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 29. maj 2020

Arbejdssted

Location Højby