Full-stack udvikler

Er du Full-stack udvikler med designkompetencer?

Brænder du for at levere den gode brugeroplevelse? Har du lyst til at blive udfordret hver eneste dag, og være med til at bygge fremtidens løsninger, hvor vores kunders behov og ønsker er i fokus? Så læs videre, det kan være dig vi søger.

Vi mangler endnu en kollega i vores team 

Vi har travlt med at udvikle nye løsninger til vores kunder, og vi søger derfor endnu en dedikeret udvikler til vores team.  

Vores team har til formål at udvikle nye idéer, som hurtigt kan afprøves på markedet. Idéerne understøttes af brugertests, prototyper og data fra vores DevOps-systemer. Du vil være med til at vælge, hvilke teknologier som anvendes og har måske også erfaring i app-udvikling, Adobe XD og DevOps, herunder Kubernetes og AWS/Azure. Vi arbejder desuden med avanceret BI, og har vores fokus rettet imod AI.

Vi søger en udvikler, der:

  • Er ambitiøs og vil være med til at sætte retningen
  • Kan udvikle features i .net core og frontendteknologier
  • Kan omsætte en kravspecifikation til en lækker brugeroplevelse og grænseflade
  • Forstår at sætte sig i brugerens situation, når du udvikler
  • Er interesseret i og meget gerne erfaring med app-udvikling

 Fedt hvis du: 

  • Har B.Sc/M.Sc fra en IT-uddannelse som ingeniør eller tilsvarende uddannelse
  • Har flere års erfaring i udvikling
  • Har erfaring i design
  • Er ekspert i flere af følgende teknologier: C#, .Net Core, Angular, JavaScript, TypeScript, Xamarin, HTML5, CSS
  • Er flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Hvem er dine kolleger? 

“En af de ting som gør teamet fantastisk, er at vi arbejder med de nyeste teknologier, og at vores beslutninger om udvikling bliver taget i fællesskab” - Christian Fahrner, Software Developer

Du bliver en del af et teknisk tungt og meget dynamisk team, som ud over stor faglig stolthed sætter stor pris på skæv humor og selvfølgelig godt humør. Vi er et team, der samarbejder om at lykkes med at levere de lækre løsninger til kunderne. Vi sidder lige nu 8 mand i teamet, 5 i Ballerup og 3 i Slovakiet - skal du være vores team member nummer 9? 

Er du interesseret i at møde os og høre mere?

Så send os dit CV og en kort ansøgning ved at klikke ”Søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Team Lead Jesper Plantener via mail: jesper.plantener@visma.com eller tlf: 42 82 25 84

Samtaler afholdes med følgende proces:

  1. Screening, blandt andet vha. ability-test
  2. Første samtale med leder
  3. Anden samtale med tilbagemelding på personlighedstest samt eventuel case.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hvem er Visma Enterprise A/S? 

Vi er et softwarehus, som leverer simpel og effektiv HR- og lønadministration med Visma HRM-Suite. Vismas HRM-løsninger understøtter alt fra e-rekruttering, rejseafregning, lønafregning til talent & performance management.

Vi er en del af Visma Group, som er blandt Europas førende inden for fremtidssikrede softwareløsninger og konsulentydelser, der forenkler forretningsprocesser i private og offentlige virksomheder. Den samlede Visma koncern beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere og servicerer dagligt ca. 1 million kunder.

Vi holder til i moderne omgivelser i Ballerup og du får energi bl.a. ved at nyde vores restaurants eminente frokost og kan brænde ekstra krudt af i vores fitnesscenter.


Nye omgivelser i 2021

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gåafstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Visma Enterprise A/S

Visma Enterprise A/S er førende leverandør af løn- og HR-systemer på det danske marked. Flere end 1.400 mellem og store virksomheder har i dag et af vores løn- og HR-systemer, herunder Visma Løn, Visma HR, Visma.net Expense og Visma EasyCruit.

Vores løsninger understøtter medarbejderens rejse i en virksomhed med automatisering af essentielle processer som rekruttering, personale- og lønadministration.

Vores markedsposition i Danmark hviler på et fundament af tillid, viden og respekt. Vi er dem, der ved mest om løn og HR-administration. Det er vores opgave at sikre, at vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneforretning i tillid til, at vi håndterer deres løn- og HR-forpligtelser korrekt og dermed sikrer deres løfte til medarbejderne om korrekt løn til tiden.

Visma Enterprise A/S er en del af Visma, der er Europas førende udbyder af softwareløsninger til både det private og offentlige marked. Kendetegnende for alle Vismas løsninger er, at de forbedrer og effektiviserer arbejdsprocesser og dermed frigør ressourcer til at fokusere på kerneopgaverne.

Gem job

Visma Enterprise A/S
Publiceret: 3. juni 2020

Arbejdssted

Location Ballerup