Teamleder til IT-sikkerhed og in­fra­struk­tur

 

Vil du være med til at drifte og udvikle Metroselskabets IT, skabe god IT-infrastruktur og har du erfaring med cybersikkerhed så har vi jobbet.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har valgt at styrke dets it-enhed og dermed oprette en teamlederstilling mere. It-enheden består af to teams. En team med ansvar for infrastruktur, support og arkitektur med pt. tre medarbejdere og to elever. Et team med fokus på applikationer, forretningsunderstøttelse samt kontrakt og administration med en teamleder og tre medarbejdere. Teamlederne refererer til selskabets stabschef.

Som teamleder kommer du til at stå i spidsen for at sikre den i forvejen høje driftsstabilitet selskabet it-systemer har. Ledelse fylder ikke hele jobbet og det forventes at du har færdigheder, så du også kan varetage tekniske funktioner.  Du skal medvirke til at udvikle og prioritere selskabets cybersikkerhedsarbejde også - dog i mindre grad - inden for OT-området, idet teamet skal have et tæt samarbejde med de enheder, der har ansvaret for driften af metroen.

Metroselskabet er i gang med at implementere en større digitaliseringsstrategi. Der bringes derfor nye kompetencer og medarbejder ind i selskabet samt etableres nye samarbejdsrelation med eksterne. En væsentlig opgave bliver at etablere et tæt samarbejde både internt og eksternt med nye såvel som eksisterende samarbejdspartnere.

Du forventes derudover at skulle bidrage med løsninger og udvikling af selskabets it-infrastruktur rettet mod de igangværende digitaliseringsprojekter, hvor viden om it-infrastruktur vedrørende Predictive Asset Management og Bygnings Informations Modellering (BIM) systemer er væsentlig.

Dit arbejdsområde:

  • Du vil blive teamleder for et team, der har ansvaret for IT-support, IT-drift, IT-arkitektur
  • Ansvarlig for prioritering af opgaver og projekter herunder deltagelse i selskabet digitaliseringsstrategi – du kommer især til at arbejde Predictive Asset Management og Bygnings Informations Modellering (BIM)
  • Fastholdelse og videreudvikling af en serviceorienteret og effektiv IT-afdeling.

Dine færdigheder:

  • Teoretisk uddannelse indenfor IT
  • Flere års erfaring med ledelse eller mod på ledelse
  • Eksekveringskraft og gode samarbejdsevner og lyst til tværgående samarbejde
  • Solid viden om IT-sikkerhed
  • Erfaring med forandrings- og projektledelse af IT-projekter
  • Omsætter forretningsmæssige behov til konkrete IT-løsninger
  • Struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer

Vi tilbyder

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udviklende job i et fagligt stærkt og dynamisk miljø. Der er fart på i hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive transport. Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesvilkår.

For yderligere information om jobbet kontakt Stabschef Peder Mandrup Tang Knudsen, på 3311 1700.

Ansøgningsfrist:
19-06-2020


Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.

Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag.

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Region Hovedstaden.

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Gem job

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Publiceret: 3. juni 2020

Arbejdssted

Location København S