Udviklere til Nordens største ord­bogs­si­te og nyt spændende skri­ve­værk­tøj

 

Om jobbet

Vi har travlt og søger to erfarne udviklere til ordbogen.com og writeassistant.com

Vi søger en erfaren udvikler til vores team på ordbogen.com, som med mere end 1 million opslag om dagen er Nordens største ordbogssite. Siden januar driver vi ligeledes Gyldendals digitale ordbøger, så vores samlede platform er under kraftig vækst.

Samtidig søger vi en dygtig udvikler til vores nye skriveværktøj Write Assistant. Write Assistant hjælper brugerne med at skrive hurtigere og bedre engelsk uanset deres modersmål. Værktøjet er udviklet som en kombination af sprogteknologi, ordbogsdata og softwareudvikling, og produktet skal nu videreudvikles, så det fungerer i forskellige browsere.

Vi ønsker os derfor to nye kollegaer, der aktivt deltager i udviklingen, og som er klar til både store og små udfordringer med frihed under ansvar. Ordbogen.com er udviklet med udgangspunkt i PHP og JavaScript, mens Write Assistant er udviklet med udgangspunkt i C++ og Qt. Vi udvikler dog i flere sprog og miljøer, f.eks. Python. Endelig udvikler vi ny sprogteknologi til Write Assistant via neurale netværk i samarbejde med SDU.

Skal du arbejde med ordbogen.com, vil du skulle arbejde både med frontend- og backend-opgaver og her vil fx PHP-kompetencer være essentielle, mens du på Write Assistant typisk vil arbejde mest med frontend-opgaver, hvorfor fx dine JavaScript-kompetencer vil være væsentlige. Afhængig af produktet vil du derfor i større eller mindre grad skulle nikke ja til følgende:

  • Du kan PHP på rygraden
  • Du er dygtig til JavaScript, HTML og CSS
  • Du har styr på objektorienteret programmering
  • Du er en erfaren bruger af MySQL/MariaDB.

Vi forventer generelt, at du er en erfaren udvikler, som har minimum 2 års praktisk erfaring. Du kan både tænke konceptuelt og ideudvikle, og du kan omsætte ideerne hurtigt og effektivt til kode. Og du tænker på sikkerhed, validering og performance, når du arbejder. Og så befinder du dig godt i en meget omskiftelig hverdag sammen med et dygtigt agilt team.

Om du er selvlært eller højtuddannet, betyder ikke så meget for os, hvis bare du har fået det optimale ud af den vej, du har valgt. Det vigtigste er, at du elsker at kode, forstår, hvorfor din kode virker, og ønsker at arbejde sammen med et dygtigt team, hvor der både er mulighed for at lære og for at lære fra sig.

I vores IT-afdeling er vi ca. 40 engagerede mennesker, som arbejder med alt fra udvikling og design til drift og projektledelse. Vi vil gerne faglig og personlig udvikling, vi vil have det sjovt, og vi vil udvikle succesfulde produkter.

Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV via "Søg jobbet her". Det er en stor fordel, hvis vi med det samme kan se, hvor god du er til at kode, så send gerne et link til din GitHub, Bitbucket eller lignende. Har du været del af et projekt, som du med rette kan være stolt af, så hører vi også meget gerne om dette.

Vi giver dig løn efter kvalifikationer, frokostordning, pensionsordning, sundhedsordning og masser af sociale aktiviteter. Har du spørgsmål, så ring til COO Jeppe Kjeldsen på tlf. 69 12 76 06.

Hvem er du?

Du har noget helt specielt - en sprudlende personlighed, der er svær at beskrive. Du har talent. Du har det drive, der skal til for at få succes. Du elsker den virksomhed, du arbejder for. Du bliver bedre dag for dag. Du elsker at være en del af et team. Du er kvalitetsbevidst og resultatdrevet.

Hvem er vi?

Vi er en ung, innovativ og visionær IT-virksomhed med speciale inden for oversættelse og læring. Vi holder til i Odense og er ca. 100 medarbejdere. Vi vokser hele tiden og har vundet 8 gazellepriser. Vi har mere end 1 million brugere på vores portaler. Vores produkter inkluderer:

  • Ordbogen.com – vores flagskib, Danmarks største ordbogsside, som i dag omfatter over 60 forskellige ordbøger
  • Lemma.com – den internationale version af Ordbogen.com
  • Grammatip.com – vores online træningsside til undervisning i dansk, engelsk, tysk og fransk grammatik og dansk stavning og læsning for danske skolebørn samt dansk for voksne kursister og udlændinge
  • Write Assistant – vores nye intelligente skriveværktøj, der hjælper brugeren med at skrive hurtigere og bedre engelsk, uanset brugerens modersmål.

Inden for husets fire vægge føler vi os som én stor og fantastisk familie. Vi har den opfindsomhed og fleksibilitet, der kendetegner en iværksættervirksomhed. Vi er pionerer inden for balancen mellem arbejde og privatliv. Vi vægter efteruddannelse og plads til personlig udvikling for vores medarbejdere. Vi vokser og udvider selv hele tiden. Vores mål er at erobre verden og blive dens foretrukne sprog- og oversættelsesværktøj.

Gem job

Ordbogen.com
Publiceret: 9. juni 2020

Arbejdssted

Location Odense M