IT-drift­s­tek­ni­ker – IT-ope­ra­tions spe­ci­a­list

Brænder du for hybride cloud-løsninger, IT-infrastruktur og serverdrift?
Hvis "ja", så har vi jobbet til dig.

Som IT-driftstekniker skal du selvstændigt kunne varetage og videreudvikle vores interne driftsrelaterede opgaver, hvor vi har ansvaret for en lang række faste kunders IT-installationer. Det drejer sig om både cloud service (Azure), hosting og on-prem servere og systemer. Der er også opgaver indenfor sikkerhed, backup og netværk.

Du vil være sparringspartner for teamlederen og du får et tæt samarbejde med vores IT-helpdesk og alle de eksterne IT-systemkonsulenter. Du vil også fungere som bagland og stedfortræder indenfor support-relaterede opgaver. Der vil være kundekontakt i form af telefon, mail og fjernopkobling.

Vi forventer, at du har erfaring med

  • Microsoft servere, hosting og Azure
  • Microsoft365/Office365
  • IT-drift
  • Netværk/infrastruktur
  • IT-sikkerhed
  • Fejlfinding

RIT tilbyder dig

At blive en del af en dynamisk og handlekraftig organisation i fremgang, hvor du får spændende driftsopgaver, ansvar, har medbestemmelse og kort vej til beslutningerne. Du vil møde velordnede forhold og kompetente kolleger. Der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, fast løn, pension og frokostordning. Vi bor i helt nye lokaler i et inspirerende miljø i Lystrup.

Vores forventninger til dig

Vi forventer du har flere års erfaring fra lignende stilling og er vant til at bruge PSA og management-systemer til effektiv drift af mange forskellige systemer. Vi forventer, at du selvstændigt kan vurdere tekniske aspekter og problemer. Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk, er struktureret og analytisk og følger opgaverne helt til dørs. Kendskab til ITIL er en fordel. Du bor i normal køreafstand fra Lystrup.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Pedersen på telefon 4088 2230. Vi indkalder til samtaler løbende.

  • Arbejdssted: Lystrup
  • Starttidspunkt: Hurtigst muligt.
  • Send ansøgningen: Tryk på knappen søg stillingen herunder (du skal vedhæfte dit CV og ansøgning)
Gem job

RIT A/S
Publiceret: 11. juni 2020

Arbejdssted

Location Lystrup