Teamchef til TV 2s Ser­vi­ce­de­sk – En del af Digital Workspace

 

Vi søger en målrettet, erfaren og struktureret leder.

Brænder du for at sætte struktur og definere processer for IT-drift, for nærværende ledelse og udvikling af medarbejdere? Har du samtidig en analytisk tilgang til problemløsning, og vil du være med til at videreudvikle TV 2s Servicedesk, til at give TV 2s medarbejdere den bedst mulige hjælp og vejledning i hverdagen, så er det måske dig, vi står og mangler.

Job- og ansvarsområder

Du får ansvaret for at lede og udvikle et serviceminded og velkvalificeret team, som hjælper TV 2s medarbejdere i hverdagen. Du skal sikre velfinerede og operationelle politikker, håndtere daglige eskalationer og sikre velstruktureret incident og request-håndtering. Du vil sammen med områdechefen og teamet løbende sikre en professionalisering af arbejdsgange – både internt i teamet, men også på tværs af organisationen. Derudover vil du have en vigtig rolle på tværs af TV 2s tekniske organisation, når det gælder implementering og forbedringer af blandt andet ITIL-processer.

TV 2s Servicedesk består af 12 IT Supportere og koordinatorer fordelt på to lokationer.
Teamet er ansvarlig for 1. linje support på alle interne IT-systemer, software og hardware asset management, derudover er teamet ansvarlig for brugeroprettelser og nedlæggelser, klargøring af udstyr, adgange og licenser til medarbejdere samt indkøb af medarbejderassets til hele organisationen.

Udover at være teamchef for et dedikeret team, bliver du en del af lederteamet i Digital Workspace, hvor 28 medarbejdere arbejder fokuseret på, at de services som udbydes, understøtter TV 2s medarbejdere effektivt og løbende forbedres.

Om dig

Du er vant til at arbejde på tværs i en stor organisation, og du er typen, der brænder for hele tiden at forbedre driftsprocesser og kommunikation. Du ved, hvor vigtigt det er for kvaliteten af en Servicedesk at vægte service og dygtige medarbejdere, hvor alle trækker i samme retning. Du tager naturligt ansvar og stiller dig gerne i front, når der skal eksekveres, skabes forandringer og tænkes taktisk på den lidt længere bane. Som leder er du reflekteret, lyttende og tydelig, ligesom du er god til at skabe en klar retning for dit team.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant teknisk uddannelse (eks. IT-supporter, IT-Ingeniør, Datalog)
  • Har erfaring som IT-driftsleder
  • Har erfaring med ledelse af IT-projekter
  • Har erfaring med at implementere og videreudvikle ITIL-processer (eksempelvis Incident, Request, Problem og Change Management)
  • Er certificeret inden for ITIL, SAFe, projektleder eller lign.

Som person er det vigtigt at du trives i rollen som leder og brænder for at udvikle både medarbejdere og processer. Du skal optræde målrettet og struktureret og have et naturligt drive for at systematisere og standardisere processer. Mest af alt skal du have præference for at arbejde på tværs og lykkes gennem andre.

Vi tilbyder:

  • Et dynamisk miljø og stor kontaktflade til professionelle kolleger i hele TV 2
  • Muligheden for at præge retningen for drifts- og arbejdsprocesser indenfor interne IT-værktøjer samt den brede brug af ITIL på TV 2.
  • Sparring og makkerskab - både med områdechefen for Digital Workspace og teamcheferne indenfor den tekniske organisation.
  • Masser af muligheder for at udvikle sig, både fagligt og ledelsesmæssigt.

Om os

Vi har netop afsluttet en omfattende teamudviklingsproces. Igennem 4 sprint á 12 uger har hver af os udviklet sine faglige og personlige kompetencer. Det har styrket opgaveløsning, service og teamsamarbejde betragteligt.

Du bliver en del af en ambitiøs og teknisk stærk afdeling, der sætter samarbejde og en udfordrende og sjov hverdag højt. TV 2 er en stor IT og digital arbejdsplads i hastig udvikling. 250 medarbejdere udvikler og driver hver dag teknik, IT og digital i TV 2.

I TV 2 sker der altid noget spændende. Der er ikke én dag, der er ligesom den forrige, ting går hurtigt og hektisk, når der er ”Breaking”, eller der står en lang kø af håbefulde X Factor kandidater uden for døren.

Arbejdssted er delt mellem Odense og Teglholmen i København. Forventet ugentlig fordeling: 3-4 dage i Odense, 1-2 dage i København.

Send din ansøgning i dag, samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 1. juli 2020

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Tenna Gaarde Falkenby
Områdechef, Digital Workspace
tega@tv2.dk
Tlf.: 30172956


TV 2 DANMARK er én af Danmarks største medievirksomheder med en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked og med høje digitale ambitioner. Virksomheden driver public service-kanalen TV 2 og streamingtjenesten TV 2 PLAY samt nichekanalerne TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X. Samlet set er kanalfamilien Danmarks mest populære, og sammen med TV 2 PLAY, tv2.dk og TV 2s apps har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. TV 2 driver public service-virksomhed på et kommercielt grundlag, og årsomsætningen på ca. 2,8 milliarder kroner udgøres af både reklame- og abonnementssalg. TV 2 har omkring 1300 ansatte og hovedkontor på Kvægtorvet i Odense.

Gem job

TV 2
Publiceret: 12. juni 2020

Arbejdssted

Location Odense og København