Er du vores nye it-løs­nings­ar­ki­tekt?

 

Brænder du for it-arkitektur og sundhedsteknologi? Og vil du med på vores ambitiøse rejse og være en del af holdet, der sætter retningen for den sundhedsteknologiske udvikling - ikke kun i Region Hovedstaden men også i Danmark? Så er du måske en af de nye kollegaer, vi søger i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT).

Om jobbet

Som it-løsningsarkitekt bliver du del af et fagligt stimulerende miljø, hvor vi bruger hinanden til at sikre den bedst mulige optimering og videreudvikling af regionens applikations- og systemlandskab.

Du kommer især til at arbejde med udviklingen af Sundhedsplatformen – vores elektroniske patientjournal - hvor du skal bistå såvel større som mindre projekter og programmer med dine it-arkitekturfaglige kompetencer, samt med tværregionale projekter.

Om os

Vi brænder for at gøre en forskel for Region Hovedstadens hospitaler og patienter og sikre en tidssvarende, rentabel og driftssikker teknologi samt vedvarende afsøge nye muligheder for optimering og effektivisering.

Du kommer til at indgå i CIMT’s Center of Excellence (CoE) i vores udviklingsenhed. Et stærkt fagligt miljø med 26 andre it-arkitekter, hvis viden og kompetencer spænder vidt: Fra dyb indsigt i kliniske arbejdsgange og data & data flows i Sundhedsplatformen og andre applikationer til eksperter i mere generelle løsnings- og infrastrukturkomponenter.  

Med vores samlede ekspertviden kan vi rådgive og sparre på stort set alt inden for it-arkitektur. Men ingen er ekspert i alt. Derfor deler og opbygger vi fælles viden og støtter og udfordrer hinanden, når vi i fællesskab finder den bedste løsning på en kompliceret udfordring. Alt sammen i et uformelt og dybt fagligt engageret fællesskab, hvor vi har det sjovt med hinanden.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Som person er du:

  • humoristisk, uformel og i stand til at tackle udfordringer med et smil og uden at give op
  • nysgerrig og ivrig efter at lære nyt
  • lyttende, åben og resultatorienteret

Vi ser gerne, at du som minimum er bacheloruddannet og har praktisk og teoretisk erfaring med it-, forretnings- og enterprise-arkitektur samt udarbejdelse af arkitekturartefakter i spændet mellem strategi og infrastruktur/teknologi.

Derudover vægter vi, at du:

  • evner at overskue ”end-to-end” scenarier og at anvende ”best practices” på disse
  • evner at tænke både brugerens og den tekniske vinkel ind i it-løsningerne
  • behersker mange teknologier konceptuelt og har en klar forståelse af en specifik teknologis fordele og ulemper i forskellige scenarier
  • forstår at håndtere og nedbryde forretningsmæssig og teknisk kompleksitet
  • kan kommunikere alt dette i både skrift og tale

Vi tilbyder dig

  • en unik chance for at arbejde med udvikling af fremtidens digitaliserede sundhedsvæsen
  • et job hvor faglige udfordringer, vidensdeling samt professionalisme er vigtige motivationsfaktorer
  • en fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar, stærkt fællesskab med dygtige kolleger og kontakt til mange forskellige faggrupper
  • personlig og faglig udvikling i en sektion af fagfæller
  • en stor vital arbejdsplads i hovedstadsregionen i et dynamisk og uformelt miljø

Vi er en organisation i rivende udvikling

Region Hovedstaden (og sundhedsvæsenet) er på en omfattende digitaliseringsrejse, hvor CIMT spiller en afgørende rolle i at sikre og understøtte den teknologiske og digitale udvikling i regionen.

Derfor har CIMT i januar 2019 igangsat en transformation mod et nyt samlet CIMT, der agerer som en professionel it-organisation og en stærk partner for hospitalerne.

Du kan læse mere om os her: https://www.regionh.dk/CIMT

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionschef Søren Zachariassen på telefon 21 68 88 30 eller på mail: soeren.zachariassen@regionh.dk, eller senior it-arkitekt Frederik Endsleff på telefon 30 54 41 17 eller mail: frederik.endsleff@regionh.dk.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit pr. uge, og dit ansættelsessted vil være på Lyngbyvej 28, 2100 København Ø, men i det daglige foregår en del af arbejdet også på regionens hospitaler.

Interesseret?

Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. Startdato er hurtigst muligt og senest i efteråret 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Region Hovedstaden - Center for It, Medico og Telefoni
Publiceret: 12. juli 2020

Arbejdssted

Location København Ø