Dygtig frontend-udvikler til in­nova­ti­ve we­bap­pli­ka­tio­ner

 

Vil du være med til at udvikle webapplikationer, der sætter nye standarder?

Vi har gennem de seneste 13 år udviklet en af de mest omfattende it-løsninger inden for forsikring og Risk Management og har i dag nogle af branchens mest anerkendte produkter på det danske marked. Vi har store ambitioner og ønsker også fremover at lave fremtidssikrede løsninger, som går hånd i hånd med de nyeste tendenser og teknologier.

Derfor har vi brug for en ambitiøs og skarp frontend-udvikler, for hvem det at udvikle platformsuafhængige grænseflader er hjemmebane, og som kan være en naturlig udvidelse af de eksisterende kompetencer i vores udviklingsteam.

Du vil få en rolle som den primære drivkraft i vores web-baserede frontend-udvikling, hvor du får rig mulighed for at udfolde dine faglige og kreative evner i samarbejde med dygtige kolleger. Du vil få et tæt samarbejde med vores UX-designere og det primære ansvar for at føre designidéer ud i livet.

Vi forventer, at du

  • Er ekspert i og brænder for HTML, CSS og JavaScript
  • Har erfaring med udvikling på de nyeste frameworks, såsom Angular eller Vue
  • Har erfaring med browserbaserede løsninger til mobile enheder
  • Har veldokumenterede resultater inden for de relevante områder.

Det er en fordel, hvis

  • Dine resultater er baseret på en relevant uddannelse og erhvervserfaring
  • Du har flair for brugervenlighed og opbygning af visuelt lækre løsninger
  • Har kendskab til c# og .Net Core
  • Du kan arbejde selvstændigt og tør gå forrest
  • Du fungerer i et lille team, hvor der er kort fra tanke til handling, samt plads til både en metodisk tilgang og individuelle tiltag.

Vi tilbyder

  • En hverdag hvor du vil være tæt på beslutningsprocesserne og vil få stor indflydelse herpå
  • En stilling med stort udviklingsmæssigt potentiale og ansvar
  • En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer, inkl. pension, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • En lækker kantineordning
  • Udgangspunkt i vores udviklingscenter i Skanderborg, mulighed for hjemmearbejde og en fleksibel hverdag
  • Et spændende job i en mindre virksomhed med stort potentiale, hvor du er tæt på alle, og hvor tingene foregår uformelt.

Fakta

InsuBiz ApS, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

Tiltrædelse: 1. september 2020 eller efter aftale.

Læs mere på insubiz.dk

For mere information om jobbet kontakt CIO Allan Bredahl på 3116 0239.

Gem job

InsuBiz ApS
Publiceret: 13. juli 2020

Arbejdssted

Location Skanderborg