Product Owner til be­ta­lings­løs­nin­ger

 

Kreativ og forretningsorienteret Product Owner til betalingsløsninger.

Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Og knap halvdelen af pengene gik direkte til udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi en Product Owner Payment Solutions, der vil være med på holdet.

Payment & Data Activation - dit nye team

Du bliver en del af teamet Payment & Data Activation, der består af seks medarbejdere, som har ansvaret for at drive og udvikle Danske Spils betalingsløsninger. Derudover har vi ansvaret for brugergrænsefladen på vores player account management-system, tracking af brugeradfærd på tværs af de digitale kanaler og endelige SEO-indsatser. Vi er en del af afdelingen Digitalt Salg, der består af et stærkt hold af specialister inden for bl.a. eCommerce, UX-design, Web Analytics og SEO.

Dig og dine opgaver

Du har et indgående kendskab til betalingsmarkedet både inden for eCommerce og i retail. Derudover forventer vi at du:

  • Har erfaring med at drive mindre projekter i tæt samarbejde med IT og den øvrige forretning.
  • Generelt er nysgerrig anlagt med en innovativ tilgang til dit fag og har et godt overblik over betalingsmarkedet. 
  • Kan gå i dialog med forretningen og interessenter på tværs af organisationen og bidrage med et kommercielt mind-set.  

Du får ansvaret for hele kunderejsen og skal udvikle og implementere digitale services med et særligt fokus på betaling og identifikation - både online og i retail.

Som Product Owner Payment Solutions får du ansvaret for at: 

  • Drive eksisterende digitale services og udvikle nye – både til online og retail og med fokus på betaling.
  • Implementere løsninger, der gør det muligt at identificere sig i retail inden køb af spil.
  • Drive den kommercielle dialog med samarbejdspartnere inden for betaling.
  • Overvåge og rapportere og derigennem igangsætte initiativer, der skal optimere processer og omkostninger.

Vil du gøre karriere hos os?

DigitalCareer varetager rekrutteringen og alle henvendelser vedrørende stillingen skal derfor ske til DigitalCareer, konsulent Brian Hansen på tlf. +45 4011 1432 eller brian@digitalcareer.dk

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og inviterer derfor løbende kandidater til samtale. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og dit CV. 

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg jobbet her”. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Danske Spil

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed. I dag er vi knap 500 medarbejdere og 4.000 forhandlere, der altid går efter at vinde – men ikke for enhver pris.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 17. juni 2020

Arbejdssted

Location Brøndby