Erfaren Python- og Ja­vaScript-udvikler til spændende IT-sik­ker­heds­fir­ma i Nyhavn

 

Derant er et IT-sikkerhedsstartup med egne løsninger og spændende projekter hos store kunder i Danmark og udlandet. Derant’s produkter kan, gennem netværksmonitorering, finde selv meget avancerede hackere, som skjuler sig i netværket.

Vi er inde i en spændende udvikling og har bl.a. modtaget fondsmidler til et stort projekt. Vi skal derfor ansætte flere kollegaer for at få Derant til at vokse yderligere og videreudbygge vores uformelle kultur.

Vi har brug for en udvikler, som kan være med til at definere og videreudvikle vores løsning.

Opgaver

En typisk arbejdsuge vil indeholde

  • Udvikling af funktionalitet til Derant’s produkter og analyseværktøjer. Både front-end og back-end.
  • Og meget gerne deltagelse i specifikation af løsningerne.
  • Derudover vil du typisk analysere (netværks-)data for Derant og klienter og finde kompromitteringer, sårbarheder og risici.
  • Når og hvis du har mod på at tale med kunder, kan dette også inkluderes.

Listen af opgaver udbygges i takt med dine ønsker og kvalifikationer, og i takt med at Derant udvider sin forretning og forretningsområder.

Du vil arbejde sammen med meget dygtige folk i et startup, hvilket betyder, at alle hjælper hinanden, deler viden og er klar til nye opgaver.

Erfaring

Du vil få dine 2+ års udviklingserfaring sat i spil og du skal have erfaring med udvikling i Python (back-end) og JavaScript (front-end). Gerne erfaring med Flask og Vuejs. Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med:

  • Planlægning og koordinering af udviklingsprojekter
  • Produktudvikling
  • Systemadministration af Linux-systemer

Du vil lære om eller blive bedre til IT-sikkerhed: Det vil være fint med erfaring med IT-sikkerhedsløsninger, men ikke et krav. Vi vil oplære dig i Derant’s metode til at finde skjulte hackere i netværk gennem netværksmonitorering. Og du vil arbejde sammen med stærke folk indenfor IT-sikkerhed.

Kompetencer

Dine personlige kompetencer er vigtige for at indgå i det agile team. Så du får brug for:

  • Dine analytiske evner
  • Din evne til, i en udviklingssammenhæng, at kunne omsætte brugerbehov til tekniske specifikationer og kunne implementere disse. Gennem dialog med kunder at forstå deres behov
  • Dine evner til at kunne formidle resultater skriftligt og mundtligt
  • Og ikke mindst dit ønske om at tage ansvar for dine opgaver og indgå i et team, hvor vi skal have det sjovt med det vi gør

Om Derant

Vi startede i 2014 og har nu en løsning, som er ved at blive rullet ud over hele landet. For vores eksisterende kunder i Danmark og udlandet gælder for alle, at deres IT er missionskritisk og derfor kræver den bedste sikkerhed. Vores kunder er bl.a. indenfor vedvarende energi, forsyningssikkerhed, forsvar, finans, jura og sikkerhed.

Vi er et startup med gang i mange spændende områder. Noget er veletableret, andet bygger vi samtidig med vi bevæger os fremad. Derfor lægger vi stor vægt på de personlige kompetencer, da du blive central både i udviklingsarbejdet og videreudbyggelse af vores uformelle og dynamiske kultur.

Vi er netop flyttet ind i lækre kontorer i Nyhavn, men giver mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.

Vil du være med i et af de mest spændende firmaer indenfor IT-sikkerhed, så send os en mail eller giv os et opkald.

Rasmus Have, Teknisk direktør, rjh@derant.com, 2129 4444

Michael Lentge Andersen, Kommerciel direktør, mla@derant.com, 2060 7299

Ansøgningsfrist snarest muligt, eller inden 31. juli. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Ansøgningen skal sendes via "Søg jobbet her".

Gem job

Derant ApS
Publiceret: 18. juni 2020

Arbejdssted

Location København