Ser­vi­ce­o­ri­en­te­ret stu­den­ter­med­hjæl­per til For­hand­ler­ser­vi­ce

 

Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Og knap halvdelen af pengene gik direkte i udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi studentermedhjælpere, der vil være med på holdet.

Et team af dygtige kollegaer, hvor positiv energi og humor vægtes højt.

Vi er en afdeling med et højt tempo og godt samarbejde. Vi tror på, at det er holdet, der gør forskellen. Og vi har gjort os særligt umage med at finde de skarpeste kolleger til dig. Forhandlerservice holder åbent alle ugens dage året rundt fra kl. 07.00-21.00. Jobbet er med faste, hverdagsvagter, (eftermiddag/aften) og weekendvagter og med mulighed for at byde ind på ekstra vagter.

Dig og dine opgaver.

Du bliver en del af et team, som leverer verdensklasse service til vores forhandlere. Derfor er det nødvendigt, at du har gode evner inden for kommunikation, service og formidling. Du bliver en del af et dynamisk og positivt udforende arbejdsmiljø, hvorfor det er vigtigt, at du har en positiv indstilling. Derudover forventer vi, at du

  • Er fortrolighed med IT-systemer og teknisk flair.
  • Har evnen til at motivere dig selv, når du arbejder alene.  
  • Har gode evner til at lytte og løse udfordringer. 

Din opgaver bliver at:   

  • Yde teknisk - og produktsupport til vores forhandlere via telefon, mail og Facebook.
  • Stå for udgående servicekald til vores forhandlere, som en del af kampagner og lign.
  • Indgå i den daglige drift i Forhandlerservice.

Vil du gøre karriere hos os?

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Send din ansøgning og CV, så vi har det senest den 30. juni. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsassistent, Johnny Simonsen, JSI@danskespil.dk eller salgsassistent, Janne Christensen, JACH@danskespil.dk


Om Danske Spil

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed. I dag er vi knap 500 medarbejdere og 4.000 forhandlere, der altid går efter at vinde – men ikke for enhver pris.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 18. juni 2020

Arbejdssted

Location Brøndby