In­fra­struk­tur­spe­ci­a­list - vil du arbejde med Robotics, Cloud og DevOps?


Vi står over for en spændende tid og en ambitiøs opgave, hvor vi nytænker den måde, vi udvikler offentlig it på. Det gør vi bl.a. via vores DevOps tiltag og vores Intelligent Process Automation (IPA) Center of Excellence (CoE). DevOps initiativet og IPA CoE har et stærkt samarbejde, og vi søger nu en infrastrukturspecialist til at indgå i et etableret tværfagligt team, der fælles varetager løsninger fra start til slut.

Formålet er at sikre, at infrastrukturen og procesafviklingen kører optimalt. Med IPA vil vi skabe hurtige og synlige resultater ved at bistå faglige kapaciteter i Skatteforvaltningen med udførelsen af regelstyrede og gentagne opgaver på en stabil og hurtig måde. Har du erfaring med drift af infrastruktur og cloud, og er du interesseret i at lære en hel masse om RPA, samt indgå i et tæt samarbejde sammen på tværs af fagområder, så er det måske dig, vi søger. 

Infrastrukturplatform og understøttelse af avancerede procesautomatiseringsløsninger

Som infrastrukturspecialist vil du arbejde med fremtiden indenfor RPA, AI, BPM og machine learning. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre Skatteforvaltningen med udviklingen og driften af intelligent procesautomatisering.

Du skal være med til at implementere og vedligeholde drifts- og DevOps-principper, der omfavner produkter som BluePrism, Appian og forskellige cloud services. Du arbejder med opgaver som automatisering af provisering af miljøer, continuous integration, test og deployment i en cloud-infrastruktur (Azure). Vi ser gerne du har en basal forståelse for netværks-ændringer, databaseservere, databaser, backup, overvågning og sikkerhedsopdatering i forhold til de systemer, det tværfunktionelle team har ansvar for.

Som infrastrukturspecialist skal du være med til at:

  • sikre en central skalérbar IPA platform og tilhørende processer
  • idriftsætte og drifte nye og eksisterende løsninger
  • videreudvikle og drifte IPA platformen både i Azure og on-premise
  • rådgive og sparre med udviklere og arkitekter om infrastruktur og drift.

Nysgerrig og engageret it-specialist 

Der kan være flere veje ind til denne stilling. Du kan have flere års relevant erfaring, men du kan også være nyuddannet. Det afgørende er, at du brænder for stabil, professionel og intelligent drift, men det er også vigtigt, at du er nysgerrig og kan lide at lære, og vil være med til at skabe en kultur og et miljø, hvor vi hjælper hinanden og konstant forsøger at forbedre vores leverancer og metoder.

For at lykkes har vi brug for et tæt teamsamarbejde, hvor vi supplerer hinanden. UFST vil procesautomatisering, og det betyder, at vores tværfunktionelle team skal løfte hele paletten af opgaver hen over procesafdækning, udvikling og drift og samlet set have de nødvendige kompetencer. 

Vi tilbyder dig at blive en del af et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du har stor indflydelse på dine opgaver og egen hverdag. Vi fokuserer på at løse opgaven sammen og lære af hinandens stærke og svage sider. Du skal derfor være åben for at lære nye ting og naturligt dele din viden og erfaringer med dine kolleger. Vi vil sammen udforske nye teknologier, metoder og framework - ligesom vi investerer tid i at deltage i relevante faglige netværk og møder for faglig inspiration. Du vil organisatorisk blive indplaceret i Drifts- og Udviklingscenteret, DevOps, men blive udlånt til IPA Center of Excellence sammen med to erfarne kolleger fra DevOps.

Grundig introduktion og onboarding

Du kan se frem til en spændende hverdag på en god arbejdsplads, der kan tilbyde alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt fællesskab. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaver.

Ansøgning og kontakt   

Send ansøgning, cv og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet her” senest den 26. juli 2020. Spørgsmål besvares gerne af Simon Wang Thellesen på 7237 2914 eller Aske Jørgensen på 7237 5528.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, og der kan i rekrutteringsforløbet indgå en personprofil og en logisk analyse.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.  

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø og Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 22. juni 2020

Arbejdssted

Location Frederiksberg