QA-IT Spe­ci­a­list


Vi søger dig, der brænder for kvalitet og GMP og samtidig har flair for IT. Er du målrettet, og har du en positiv indstilling til udfordringer og problemløsning – så er du måske vores nye kollega i QA-IT teamet i Orifarm.

Om jobbet

Du indgår som Quality Compliance Specialist i vores QA-IT team, som har ansvar for test og validering af vores IT-systemer og for at sikre, at systemerne lever op til gældende EU-GMP lovgivning.

Du vil indgå i en omskiftelig hverdag, hvor du også kommer til at optimere og vedligeholde vores elektroniske kvalitetssystemer samtidig med at du yder support til vores team af QA og QC-specialister.

Hvem er du?

Du har erfaring med eller kendskab til:

  • Kvalificering, test og validering af udstyr og IT-systemer iht. EU GMP
  • Udarbejdelse af brugerkravsspecifikationer og valideringsdokumentation
  • Krav til dataintegritet og ALCOA
  • Du mestrer engelsk i skrift og tale

Du er resultatorienteret og når deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten, ligesom du har en positiv indstilling til udfordringer. Rollen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt, derfor er det vigtigt, at du trives med at kommunikere med mange forskellige mennesker.

Hvem er vi?

Vi er en QA-afdeling, der har en uformel og positiv omgangstone, og hvor der både er plads til grin og seriøsitet. Vores gode samarbejde bærer præg af, at vi hver især tager ansvar for egne områder men også hjælper hinanden i en travl og spændende hverdag.

Fysisk sidder vi på Energivej i Odense.

Om Orifarm

Orifarm er den største parallelimportør af lægemidler i Europa og den største udbyder af lægemidler i Danmark. Orifarm blev grundlagt i 1994 af Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen, og gennem vores to overordnede forretningsområder, parallelimporterede lægemidler og generika, skaber vi konkurrence og store besparelser for samfundet og forbrugerne. Entreprenørånden er stadig en stor del af virksomheden, da vi hele tiden søger efter nye muligheder og forretningsområder at investere i. Vores mission er at skabe mærkbare besparelser for samfundet via parallelimporterede og generiske lægemidler og at give forbrugerne mere sundhed for pengene. Vi bestræber os på at indfri dette mål, og insisterer samtidigt på at være gode kolleger, udvikle os sammen, hjælpes ad og lære nyt. I 2020 står Orifarm over for sin hidtil største milepæl med et stort opkøb, inden for det generiske område. Et opkøb der bidrager kraftigt til Orifarms videre vækst og opnåelse af vores visioner.

Vi tilbyder

I Orifarm lægger vi stor vægt på din professionelle såvel som personlige udvikling og på at give dig muligheden for at bringe alle dine kompetencer i spil.

Vores kontor i Odense er indrettet i et åbent miljø, der giver plads til en venlig og uformel omgangstone med gode muligheder for sparring med andre dygtige kolleger på tværs af afdelinger.

Vi tilbyder løn efter kvalifikation og en attraktiv sundheds- og kantineordning. Derudover afholder vi løbende sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstid.

Det praktiske

Vær opmærksom på, at samtaler vil blive afholdt løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte QP Inge Dørk Villsen på +45 22 23 57 56 eller Department Manager QA Lene Harder på +45 22 23 57 80.

Ansøgningsfrist:

3. juli 2020.

Hvis du oplever problemer med at ansøge i Internet Explorer, anbefaler vi at du prøver i en anden browser.

Gem job

Orifarm
Publiceret: 22. juni 2020

Arbejdssted

Location Odense