Teknisk supporter til Customer Support Center


Har du flair for og motiveres af at skabe gode kunderelationer og oplevelser, er du en kompetent og effektiv problemløser, der trives med at have mange bolde i luften og en travl hverdag? Så tilbyder vi spændende udviklingsmuligheder i GlobalConnect/IP-Only Operations.

Jobbet

Du bliver ansat i vores døgnbemandede Customer Supportcenter, hvor vi har samlet ansvaret for overvågning og support af de netværks- og serviceleverancer, vi har implementeret og drifter for vores kunder og samarbejdspartnere. Vores netværksprodukter og -services omfatter sort fiber, DWDM, lag-2 (switchede) & lag-3 (routede) IP-netværk, Internet-peering, Firewall løsninger og Datacentermiljøer. Vores kunder findes indenfor markedsområderne Wholesale, Enterprise, Public og Mobiloperatører, både nationalt og paneuropæisk. 

Vi tilbyder et enestående og udviklende job i vores virksomhed med en nordeuropæisk forankring og ambitiøse mål for fortsat forretnings- som markedsudvikling. Du får frihed under ansvar i en arbejdskultur præget af at skabe resultater og fantastiske kundeoplevelser, samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og en stor berøringsflade i organisationen. 

Ansvarsområde

Du kommer til at arbejde med mange typer af opgaver som teknisk supporter, bl.a.:

  • Modtage, registrere og klassificere kunde fejl- og supporthenvendelser
  • Overvåge, -registrere og -klassificere alarmer på netværksprodukter & -services
  • Igangsætte, koordinere, eskalere & -afslutte fejlretning (incident & problem management)
  • Koordinere og kundevarsle om planlagte driftsforstyrrelser (change management)
  • Dokumentationsopfølgning og -opdatering

Din profil

  • Du brænder for at skabe gode kundeoplevelser
  • Du er en god kommunikator, hvor du lytter, forstår og møder kunden i øjenhøjde
  • Du har kendskab til ITIL eller ønsker at videreudvikle dig på området
  • Du tager ansvar og håndterer pressede situationer med ro, overblik og tålmodighed
  • Du er vant til at tilegne dig ny viden og motiveres af at lære nyt 
  • Du er systematisk, struktureret og skaber dig hurtigt overblik over tekniske problemstillinger
  • Du har gerne erfaring med IP netværksdrift, både hardware som routere og switche, og gerne kendskab til MPLS, BGP, VRF samt OSPF og er evt. Cisco CCNA-certificeret
  • Du er en udpræget teamspiller, men trives også med at arbejde selvstændigt i et dynamisk miljø
  • Du taler og skriver flydende dansk, engelsk og gerne tysk
  • Du har en ren straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes 
     

Med til jobbet hører løn efter kvalifikationer, pensionsordning, helbredsforsikring, 6 ugers ferie, kantine- og frugtordning, adgang til motionsrum samt en meget aktiv personaleforening, som vi glæder os til at fortælle dig mere om.

Arbejdspladsen vil være på Hørskætten 3 i Taastrup, men vi flytter til nye flotte kontorlokaler ved Fisketorvet, København i november 2020.

Tiltrædelse

Snarest muligt - send meget gerne din ansøgning og CV så hurtigt som muligt og senest den 06. juli 2020.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Support & NOC Mette Wøhlk, mobil: 51 35 59 50.


Om GlobalConnect / IP-Only

GlobalConnect/IP-Only er et førende teknologi- og datakommunikationsselskab i Nordeuropa. Koncernen leverer helhedsløsninger fra jord til sky baseret på egen infrastruktur, der består af 58.000 km fibernetværk og 27.000 kvadratmeter datacenter i Danmark, Norge, Sverige og det nordlige Tyskland. GlobalConnect/IP-Only har 27.000 erhvervskunder og leverer også højhastigheds fibernetværk til 283.000 privatkunder i Sverige og Norge.

GlobalConnect/IP-Only har omkring 1.600 medarbejdere og en samlet omsætning på mere end EUR 500 millioner i 2019.

Gem job

GlobalConnect A/S
Publiceret: 23. juni 2020

Arbejdssted

Location Taastrup og København

Job hos virksomheden