IT-supporter – IT-helpdesk spe­ci­a­list

Brænder du for at yde professionel IT-support til virksomheder?
Hvis ja, så har vi jobbet til dig

Som IT-supporter indgår du i vores helpdesk med erfarne medarbejdere. Du skal selvstændigt kunne varetage og løse supportopgaver for vores kunder, hvor vi blandt andet har ansvaret for brugersupport, Microsoft365, cloud services, hosting samt on-prem pc’er, servere og netværksenheder. Der er også opgaver indenfor sikkerhed, backup og netværk.

Du får et tæt samarbejde med teamlederen for Team Drift og Support og alle de eksterne IT-systemkonsulenter. Du vil også fungere som bagland og stedfortræder indenfor driftsrelaterede opgaver. Der vil være kundekontakt i form af telefon, mail og fjernopkobling.

Vi forventer at du har erfaring med

  • Support af brugere, pc’er, printere m.v.
  • Microsoft365/Office365 på min. level 2 niveau
  • Fejlfinding, dybdegående
  • Viden om Microsoft servere, hosting og Azure
  • Viden om IT-drift og netværk/infrastruktur

RIT tilbyder dig

At blive en del af en dynamisk og handlekraftig organisation i fremgang, hvor du får spændende driftsopgaver, ansvar, har medbestemmelse og kort vej til beslutningerne. Du vil møde velordnede forhold og kompetente kolleger. Der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, fast løn, pension og frokostordning. Vi bor i helt nye lokaler i et inspirerende miljø i Lystrup.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har flere års erfaring fra lignende stilling og er vant til at bruge PSA og ticket-systemer til effektiv support af eksterne kunder. Vi forventer, at du selvstændigt kan vurdere tekniske aspekter og problemer. Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk, er struktureret og kvalitetsbevidst og følger opgaverne helt til dørs. Kendskab til ITIL er en fordel. Du bor i normal køreafstand fra Lystrup.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Pedersen på telefon 4088 2230. Vi indkalder til samtaler løbende.

  • Arbejdssted: Lystrup
  • Starttidspunkt: Hurtigst muligt.
  • Send ansøgningen: Tryk på knappen søg stillingen herunder (du skal vedhæfte dit CV og ansøgning)

RIT A/S frigør kundernes tid inden for IT. RIT A/S sikrer, at IT virker stabilt, hurtigt og sikkert. Vi går efter at skabe markedets bedste værdi for kunden. Vi er eksperter i IT-outsourcing, herunder cloud services, hosting, support og managed serverdrift. Vi fokuserer på tætte og faste kundeforhold via faste aftaler om drift, service, ydelser og produkter inden for IT. Vi tager et samlet ansvar, så kunderne kan sige at ”IT bare skal virke”. Virksomheden har eksisteret siden 1988, og har de seneste år haft en kraftig vækst.

Gem job

RIT A/S
Publiceret: 24. juni 2020

Arbejdssted

Location Lystrup