App Manager til Matas eCommerce


Matas er en virksomhed, der er helt i front på digitalisering af forretningen. Vi har høje ambitioner for fremtiden og ønsker at give vores kunder den bedste digitale oplevelse på tværs af kanaler. Derfor søger vi en ny kollega til at styrke app udvikling.

Vi netop lanceret en ny Club Matas App, der skal sikre den langsigtede fornyelse og relevans af Club Matas i en omnichannel virkelighed. Det er denne App, du skal hjælpe os med at styrke og videreudvikle.

Du bliver ansat i eCommerce teamet og får ansvaret for at udvikle og projektlede app udviklingen sammen med interessenter i huset og eksterne leverandører. I særdeleshed i samarbejde med App udviklere, Club Matas og eCommerce teamet. Du vil være samlingspunkt for nye app udviklingsinitiativer og forbedringer, og sikre disse kan fungere mest hensigtsmæssigt i app og på web. Dette indebærer scoping, planlægning, opfølgning og test af nye funktionaliteter. Dette inkluderer også ansvaret for daglig drift, løbende tilretninger og optimeringer af app’en.

Dine opgaver:

  • Daglig drift og optimering i samarbejde med vores IT team, herunder fejlrettelser og løbende forbedringer af brugeroplevelsen
  • Planlægning, grooming og forretningsmæssig projektledelse af løbende udviklingssprints
  • Have et godt øje til UX, og tør udfordre vante måder at tænke på
  • App tracking og løbende performance rapportering på App KPI’er
  • Sikre funktionalitetsmæssig sammenhæng mellem app og web
  • Bidrage til, og supportere den strategiske retning for App’en
  • Projektledelse af opfølgende releases og features med udgangspunkt i UX/design prototyper

Din profil

  • Du har tidligere udviklet apps, eller som minimum bevist om best practice i app-udvikling
  • Du har lyst til at prøve kræfter med projektledelse og kommercielt udvikling
  • Har en rimelig UX forståelse, og kan deltage aktivt i sparring og løsningsdesign
  • Du kan have flere bolde i luften på samme tid, og klar til at løse store og små opgaver
  • Har stærke samarbejdsevner og kan drive projekter på tværs af en organisation
  • Har interesse for at skabe gode kundeoplevelser med udgangspunkt i loyalitet, personalisering og data
  • Har forståelse for Scrum udviklingsmetodik og kan indgå i direkte dialog med udviklere
  • Du er udadvendt og imødekommende og en løsningsorienteret støtte for dine kollegaer
  • Du er fortrolig med teknisk engelsk og taler flydende dansk

Matas tilbyder

  • En stilling, der giver muligheder for såvel faglig som personlig udvikling i en spændende vækstorienteret virksomhed, der er i en stærk digital udvikling.
  • Masser af opgaver, deadlines, krav og personlige mål
  • En afdeling med en ambitiøs, glad og humoristisk omgangstone og naturligvis en løn og goder, der svarer til vores krav og forventninger til vores nye kollegas kvalifikationer

Interesseret og fagligt kvalificeret?

Hvis ovenstående passer på dine interesseområder og kvalifikationer, så send os din ansøgning fra linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende i processen, og stillingsopslaget tages ned, når vores nye kollega er fundet. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere om jobbet, kan spørgsmål rettes til Jonas Levring på tlf.: 21 25 68 35.


Matas

Matas blev grundlagt som en frivillig indkøbskæde i 1949. I dag er Matas en børsnoteret virksomhed og består af godt 270 fysiske butikker i Danmark, en webshop samt Club Matas, som er en af Danmarks største og mest anerkendte loyalitetsprogrammer med mere end 1,5 mio. aktive medlemmer. I alt er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i butikkerne og på hovedkontoret i Allerød. Ansvarlighed er nøgleordet for vores arbejde, uanset om vi taler om vores produkter eller vores adfærd i forhold til såvel kunder, ansatte og miljø. Matas er kendt for at levere skønhed og velvære for livet. Det mål når vi ved at arbejde med 6 fokusområder: Mere personlige, grønne, danske, sanselige, enkle og for alle. Matas – skønnere sammen.

Gem job

Matas A/S
Publiceret: 9. juli 2020

Arbejdssted

Location Allerød