Workflow & Robotics developer til Pen­sionDan­mark


Robotics er bare én af de mange spændende teknologier, som PensionDanmark benytter, og snart skal vi også i gang med implementeringen af et nyt Workflowsystem. Har du erfaring med Workflow/BPM/RPA, og har du lyst til at arbejde i et resultatorienteret team med højt til loftet, så er PensionDanmark et sted for dig!

Om os

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger – udgangspunktet er digitale værdiskabende platforme for både kunder og rådgivere. Vi arbejder derfor med optimerede og systemunderstøttede processer på et meget højt niveau. Vi ønsker at optimere yderligere med brugen af den nyeste teknologi inden for Workflow som et skridt videre på vejen mod fuldautomatiske processer.

Din hverdag hos PensionDanmark

En af dine primære opgaver bliver at udvikle Workflow & RPA-løsninger til automatisering af processer med direkte og målbar effekt for både medlemmer, virksomheder og medarbejdere. Team Robotics arbejder tæt sammen med alle afdelinger i virksomheden, og du vil derfor dagligt have mulighed for at arbejde sammen med store dele af forretningen. Derudover skal du bidrage til etablering af best practice & governance i forbindelse med Workflow samt vidensdele og opkvalificere de andre udviklere i teamet. Workflow vil være en løst integreret del af systemlandskabet, og kommer til at understøtte flere og flere processer, hvilket også vil kræve et fokus på de løbende driftsopgaver.

Team Robotics i PensionDanmark har arbejdet med RPA i flere år nu, og vi er derfor kommet langt i vores udviklings- og procesmodenhed, men tager hermed endnu et skridt videre. Vi søger en ny kollega, så teamet kommer til at tælle seks udviklere og en teamleder.

Om dig

Du har:

  • erfaring med udvikling af automatiserede processer i f.eks. Workflow, BPM eller RPA
  • erfaring med programmering – gerne i .NET
  • stor interesse for procesoptimering og koblingen mellem forretning, processer og systemer
  • formentlig en videregående uddannelse fra universitet eller handelshøjskole
  • et stort drive og god forretningssans
  • evnerne til at kunne kommunikere professionelt på alle niveauer
  • tre års relevant erhvervserfaring.

Brancheerfaring er et stort plus.

Du skal desuden være analytisk, proaktiv og struktureret.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Vi tilbyder et job, hvor der indgår work-life balance med fleksibilitet, frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov samt medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces, som gør, at der ikke er langt fra idé til handling. Vi tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en fælles teambaseret indsats.

Med jobbet tilbydes du gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte, Head of New Technology Hub, Mads Jakob Nyhegn Brandt på telefon 5363 2653 eller e-mail mnb@pension.dk.

Send din ansøgning og CV til PensionDanmark senest den 26. juli 2020. Der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Gem job

PensionDanmark
Publiceret: 26. juni 2020

Arbejdssted

Location København