EDI-tekniker/udvikler


Kan du udvikle værdiskabende IT-løsninger?

LEMAN A/S driver transport, logistik og speditionsvirksomhed og har kontorer i Norden, UK og USA med i alt ca. 800 medarbejdere og en omsætning på over 2 milliarder. LEMAN-gruppen har med den nyligt besluttede Mission 2020 igangsat en profitabel vækststrategi, hvor virksomheden ønsker at vokse organisk såvel gennem opkøb i de lande, hvor gruppen i forvejen er til stede. Virksomheden er i en forandringstid med stigende globaliseringsgrad og fornyelse i måden, hvorpå forretningen og organisationen drives.

Er du en af to nye EDI-teknikere til vores kontor i Taulov, som kan vedligeholde LEMANs integrerede løsninger indenfor international transport, spedition og logistik?

Du indgår i et team af kundekonsulenter, IT Business Partners og softwareudviklere, og vil dagligt blive udfordret af kolleger, kunder og leverandører. Du skal være med til at udvikle LEMANs nye IT-setup og kunne skabe værdi og resultater i en virksomhed i vækst. Du skal også hjælpe os med at konsolidere vores gamle IT-systemer og være med til at implementere et nyt forwarder-system. 

Du kommer til at ...

  • vedligeholde LEMANs IT-systemer
  • vedligeholde og oprette EDI-integrationer
  • integrere data i eget EDI-system
  • fejlsøge og rette i eksisterende kode
  • deltage i portering og vedligeholde eksisterende kode (C#, VB .NET og VB6)
  • oprette EDI-integrationer (XSLT og C#).

Vi forestiller os, at du ...

  • er uddannet datatekniker, datamatiker eller tilsvarende eller har erfaring med EDI
  • har erfaring med softwareudvikling
  • brænder for IT og for at optimere løsninger
  • har en bred forståelse for databaser, filsystemer, netværk m.m.
  • er god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag
  • muligvis har forståelse for XML og XSLT.

Du får ...

  • gode kolleger og en uformel omgangstone samt et positivt, velfungerende og dynamisk arbejdsmiljø
  • en attraktiv samlet lønpakke (foruden en konkurrencedygtig løn får du naturligvis en god pensionsordning og helbredssikring)
  • en karriere i en organisation i forandring og vækst med højt til loftet, og hvor kvalitet og service er i centrum
  • en spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar og med plads til at udfolde dit fulde potentiale
  • en lækker kantineordning med sund og varieret kost.

Interesseret?

Hvis du finder stillingen attraktiv, vil vi opfordre dig til at sende os din ansøgning straks. Vi holder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: lotte.krogh@leman.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

www.LEMAN.com

Gem job

LEMAN A/S
Publiceret: 29. juni 2020

Arbejdssted

Location Taulov (Fredericia)