Genopslag - IT-Arkitekt til Land­brugs­sty­rel­sen


Vil du være med til at tage det tekniske ansvar for opsætningen i vores rammesystemer? Og har du lyst til at få et indgående kendskab til den underliggende arkitektur og værktøjerne i de relevante systemer i Landbrugsstyrelsen – så er det lige dig, vi har brug for.

Design, videreudvikling og formidling af ordningsopsætning i vores rammesystemer

Du får til opgave at designe og videreudvikle og formidle best practise og metode for opsætningen, der resulterer i vores automatiserede IT-løsninger. Arbejdsopgaverne løses i samarbejde med andre af styrelsens IT-arkitekter, teams og den øvrige ledelse.

Dine typiske arbejdsopgaver inkluderer:

  • At være tæt på udviklingsteamsene og teknisk nede i detaljen
  • At drive og hjælpe de rigtige løsningerne på vej
  • At formidle svær teknisk viden på en let tilgængelig måde
  • At koordinere viden på tværs af teams
  • At sikre dokumentation af løsninger og metode
  • At analysere og afklare forretningsregler

Du har styr på din IT-teknik og flair for kundekontakt

Vi forventer, at du er en erfaren IT-arkitekt. Vi forestiller os, at du har en god IT-teknisk forståelse. Vi forventer at du har en forretningsmæssig og løsningsorienteret tilgang til IT og at du har fokus på standarder, performance og dokumentation. Du kombinerer din tekniske viden med gode kommunikationsevner og mestrer den daglige kommunikation med både fagkontorer og kolleger.

Du bliver tilknyttet Landbrugsstyrelsens agile organisation

I Landbrugsstyrelsen arbejder efter metode SAFe (Scaled Agile Framework). Det betyder konkret, at vores ordningsopsætning siden efteråret 2019 leveres af tværfaglige teams. De agile teams i Landbrugsstyrelsen består typisk af 9-12 personer, som er opsættere, testere, regelfolk og sagsbehandlere. Derudover er der i hvert team en Product Owner (PO) og en Scrum Master (SM).

De agile teams er organiseret i to agile release train (ART’er). Du vil blive placeret i Areal-ART’en, som er overordnet ansvarlig for design, opsætning, test og idriftsættelse for arealbaserede støtteordninger. ART'en består af syv teams, og som hver i sær er ansvarlige for at eksekvere en delmængde af arealområdets ordninge

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest, der er uden strafbare forhold af betydning for stillingen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef og Product Manager Nina Magnussen Zuidema på tlf. 72 42 90 77 eller Resource Manager Mette Jensen tlf. 25 23 84 80.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (klik på ”Søg jobbet her”) senest den 28. juli 2020.

Gem job

Landbrugsstyrelsen
Publiceret: 29. juni 2020

Arbejdssted

Location København