IT Forum Gruppen søger it-sy­stem­kon­su­len­ter til Aarhus, Odense eller Ballerup

 

Er du serviceminded og løsningsorienteret? Trives du med teamwork? Har du lyst til at være en del af en vækstvirksomhed med sund økonomi? Så er du måske vores nye kollega.

IT Forum Gruppen søger en erfaren it-systemkonsulent til at udføre opgaver for vores kunder.

Vi leverer en bred vifte af it-løsninger til erhvervslivet og fungerer i vid udstrækning som en outsourcet it-afdeling for mange af vores kunder.

Med fokus på at kunne servicere vores kunder endnu bedre, er vi i gang med en spændende omstrukturering. Det betyder, at vores konsulentforretning nu er organiseret i kundeteams med øget samarbejde konsulenterne imellem. Vi søger derfor en systemkonsulent med gode faglige såvel som sociale kompetencer og en naturlig lyst til at være en del af et team.

Hvad kan du forvente i stillingen?

Jobbet forudsætter, at du har god erfaring med it-infrastruktur og som systemkonsulent generelt.

Afhængigt af dine ønsker og kompetencer vil du få opgaver inden for følgende arbejdsområder:

  • Installering og administrering af Microsoft 365-produkter
  • Migrering fra ”on premise” til Microsoft Cloud-produkter
  • Endpoint deployment med Microsoft Intune/Azure
  • Hybride miljøer med Office 365 og Exchange  
  • Konfiguration og administration af Microsofts server/klientprodukter
  • Generel fejlfinding på server, klienter, printer og netværk.

Opgaverne løses enten remote eller direkte hos kunden.

Dit arbejdssted bliver Aarhus, Odense eller Ballerup (afhængig af din bopæl), og du vil opleve en afvekslende hverdag præget af faglige udfordringer, god kollegial sparring og gode muligheder for udvikling.

Du vil være en del af en gruppe dedikerede mennesker, der med et positivt arbejdsklima og kort vej til beslutninger har en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdsvilkår i moderne kontorfaciliteter, frokostordning, sygeforsikring, pensionsordning samt videreuddannelse og certificering.

Hvem er du?

Du er fagligt dygtig og kan dokumentere en betydelig praktisk erfaring. Derudover sætter vi stor pris på følgende personlige egenskaber:

  • Du er motiveret til kontinuerligt at lære nyt og udvikle dine kompetencer
  • Du yder et højt serviceniveau over for kunderne, arbejder struktureret og har en god evne til at afslutte opgaverne
  • Du kan selvstændigt rådgive dine kunder, og du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, hvor kunden forventer en hurtig løsning på lige netop deres problem
  • Du en stærk holdspiller, der formår at etablere relationer og aktivt understøtte dit team - selv når det går stærkt
  • Du forstår vigtigheden af at koordinere og søge sparring, når opgaven vinder ved det

Det er et krav, at du har kørekort til almindelig personbil. Endvidere er det et krav, at du taler og skriver dansk.

Hvem er vi?

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men vores grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. Vi beskæftiger 50 medarbejdere (heraf 34 systemkonsulenter), som fra vores afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup servicerer knap 1.000 virksomheder i SMV-segmentet. Vi har eget datacenter, som siden 2013 har været certificeret af Danish Cloud Community.

Interesseret?

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Günther Weidinger, som også er ansvarlig for konsulentforretningen. Han kan kontaktes på telefon 63 11 44 63 eller mail gw@itf.dk.
Din ansøgning vedlagt CV og andet relevant materiale sendes ligeledes til gw@itf.dk.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse efter aftale.

 

Gem job

IT Forum Gruppen
Publiceret: 29. juni 2020

Arbejdssted

Location Aarhus, Odense og Ballerup