IT-Supporter


3C RETAIL A/S er en ambitiøs vækstkoncern med mere end 540 medarbejdere og en årlig omsætning på 1,5 mia. kr. 3C RETAIL-koncernen omfatter bl.a. virksomhederne L’EASY, D|E|R Privat Finans samt Thorn i Norge og Sverige.

3C Retail A/S søger en IT-Supporter til vores Helpdesk

Går du løsningsorienteret og nysgerrigt til opgaver?
Har du lyst til at indgå i et team hvor faglighed, viden og humor er på et højt niveau?
Er service og kommunikation med alle typer mennesker en del af din natur?

Vi søger en IT-Supporter, som sammen med det øvrige team kan bidrage til at understøtte virksomhedens brugere og optimere interne IT-processer.

IT-afdelingen består af et team på 15 medarbejdere, som med stor grad af selvstændighed og egne ansvarsområder servicerer 3C Retail, L’EASY, D|E|R Privat Finans samt THORN i Norge og Sverige. Vi arbejder projektorienteret på tværs af ansvarsområder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaver

I vores Helpdesk arbejder du sammen med 6 kollegaer og en teamleder, og du bliver en del af en afdeling, der har et højt teknisk vidensniveau og som yder en alsidige support af interne brugere og vores on-premise løsninger. Da vi er en virksomhed i konstant udvikling, kommer du også til at indgå i implementering af nye systemer.

Hvem er du?

I din værktøjskasse forestiller vi os, at du har kendskab til:

  • AD / Azure AD
  • Exchange
  • Citrix
  • VMware
  • Windows OS
  • MS/Office 365 på administratorniveau

Udover dette vil det være en fordel, hvis du har kendskab til en eller flere af følgende:

  • Axapta
  • Navision
  • Oracle
  • SQL
  • IP-telefoni
  • GDPR

Vi ønsker os en kollega med en relevant IT-uddannelse som f.eks. IT-Supporter. Du har nogle års solid erfaring efter endt uddannelse, og du kan nikke genkendende til en del af de systemer vi bruger.

Du er imødekommende og energisk, og kan yde en hurtig og kvalificeret support til vores brugere, som er forvænt med en god service. Det er vigtigt, at du besidder en god portion forståelse for brugernes hverdag og er empatisk og lyttende. Ligeledes er det vigtigt, at du har gode sproglige kvalifikationer på dansk og engelsk.

Som del af teamet er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og fungere som teamplayer, samt at du har lyst og evne til at kommunikere med både IT-kollegaer og kollegaer uden IT-baggrund, og at du er god til at tilegne dig nye færdigheder, og har lyst til at udvide dine kompetencer.

Vi tilbyder

Et godt job i en dynamisk virksomhed, hvor dagligdagen er præget af aktivitet, afveksling og masser af udfordringer. Beslutningsvejene er korte, arbejdsklimaet uformelt og kollegaerne engagerede. Stillingen giver dig desuden mulighed for både faglig og personlig udvikling, og for den rette er der muligheder for at gøre karriere i en spændende koncern.

Du får gode ansættelsesforhold, løn efter kvalifikationer, pensionsordning, fri telefon, hjemmeopkobling samt tilbud om kantine- og massageordning.

Din arbejdsplads bliver i 3C Retails hovedkontor i Odense C - lige ved siden af Odense Banegård.

Derudover…

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT driftsleder Martin Sune Bejder på tlf. 27 63 07 01.

Der er ansøgningsfrist den 29. juli 2020, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vurderer de indkomne ansøgninger og kalder ind til samtale.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at alle ansøgninger behandles fortroligt, samt at vi kun modtager ansøgninger via vores jobportal.

Gem job

3C Retail
Publiceret: 30. juni 2020

Arbejdssted

Location Odense