Senior BI Developer (Backend)


Brænder du for BI og Data Warehouse og anvendelsen af datadrevne beslutninger? Og er det blevet for intetsigende at transformere tabeller, der sjældent bruges til noget skelsættende? Så forestil dig at være med til at sikre at Danmarks Nationalbank (DN), den største og vigtigste finansielle institution i Danmark, har det bedst mulige datagrundlag til at sikre finansiel stabilitet i Danmark.

Vil du være med til at sikre danske borgere og virksomheder de bedst mulige finansielle vilkår, ved at levere fundamentet for Nationalbankens datadrevne beslutninger, så er du måske vores nye Senior BI-udvikler.

Om jobbet

I KMD DIMA (Data, Information Management og Analytics) har vi ambitionen om at blive Danmarks bedste BI og Advanced Analytics-leverandør, og vi vil i de kommende år tage store skridt for at udleve denne ambition i tæt samarbejde med moderselskabet NEC. Du vil arbejde i et stærkt fagligt fællesskab under KMD DIMA med 150+ erfarne kollegaer, hvor fokus er på at levere værdiskabende projekter og produkter til det offentlige og det private marked.

Som vores nye kollega vil du indgå i en dynamisk Business Unit med en resultatorienteret ledelsesstil, hvor der er højt til loftet og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Til gengæld forventer vi, at du er selvkørende, tager ansvar for egen udvikling og forstår at kommunikere med dine kollegaer.

Teamet, du ansættes i, består af 19 kollegaer fordelt på Ballerup (primært), Aarhus og Aalborg og med DN som kunde.

Som udvikler i teamet, skal du kunne tage ansvar for dine opgaver. Det involverer at kunne samarbejde på tværs af vores organisation, indgå i dialog med DN og være medvirkende til at sikre den rigtige balance mellem DNs ønsker, projekttimer og værdien af løsningen.

Som Senior BI udvikler i teamet, skal du kunne tage ansvar for dine opgaver og kunne sætte retning sammen med dine kollegaer.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Deltage og kunne tage ejerskab i BI-projekter og udviklingen af disse i sammenarbejde med DN
  • Deltage i behovsafklaringer sammen med forretningsspecialister hos DN
  • Løbende vurdere om de eksisterende løsninger har den rette kvalitet og om de understøtter DNs arbejdsgange effektivt, samt at du tager initiativ til at fremlægge forslag til forbedringer for teamet og for DN
  • Deltage i videreudvikling og vedligeholdelse af eksisterende løsninger

Om dig

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse kombineret med stærk BI-erfaring
  • 3+ års erfaring som MS full-stack BI/DW udvikler
  • Kendskab til versionsstyring og databaseprojekter i Visual Studio / SVN
  • Vi forventer, at du kan begå dig ubesværet på både dansk og engelsk. Det primære sprog er dansk.

Vi forventer, at du har erfaring med at udvikle og vedligeholde BI-løsninger end-to-end, og at du forstår forretningsværdien af et data warehouse, som det underliggende fundament.

Derudover er erfaringer med et metadrevet framework og Azure Cloud en fordel.

Get the job done

Som person er du:

  • Ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind i kundernes behov
  • Selvstændig og opsøger proaktivt sparring og viden hos kollegaer
  • God til at formidle komplekse dataproblemstillinger på en simpel og letforståelig måde
  • Struktureret og analytisk i din opgaveløsning
  • I stand til at indgå i teams og finder det naturligt at tage ansvar for opgaver ”end-to-end"

Du bliver ansat på baggrund af den du er, din erfaring og det du brænder for.

Sådan kommer du videre

Vi opfordrer til, at du søger stillingen hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen så kontakt Business Director Simon Bøggild Schmidt på mobil 91 37 56 55.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 30. juni 2020

Arbejdssted

Location Ballerup