Pro­jekt­le­der til for­ret­nings­ud­vik­ling med SAP i centrum

 

Har du erfaring med ERP-orienterede projekter? Og har du blik for sammenhænge mellem systemer og forretningsudfordringer? Og vil du være med på Banedanmarks implementering af SAP S/4HANA?

Banedanmark har i dag en bred ERP-løsning i SAP, som vi løbende udvikler for at få mest mulig forretningsværdi. Den omfatter understøttelse af økonomi, indkøb, logistik, HR samt asset management gennem SAP PS og PM. Vi søger en ny kollega til vores SAP-relaterede udviklingsprojekter til specifikke udviklingsprojekter – og til at være med til overgangen til SAP S/4HANA.

Du bliver en del af sektionen SAP/ERP-projekter, hvor vi står for gennemførelsen af SAP-udviklingsprojekter og koordinere den kommende overgang til SAP S/4HANA. Vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone og med plads til at involvere os i hinanden.

Vi tilbyder et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på work-life balance. Samtidig bidrager du til en vigtig samfundsmæssig opgave – nemlig en velfungerende jernbane.

Du får arbejdssted i København i vores hovedkontor, som er nemt tilgængeligt, hvad end du er i bil, med tog eller på cykel.

Kundefokus og høje ambitioner for digitalisering

Du bliver koblet på projekter, der moderniserer og udvikler vores SAP-baserede arbejdsgange, herunder nye løsninger baseret på SAP Fiori, mobile og cloud-produkter.

Samtidigt planlægger Banedanmark overgangen til SAP S/4HANA med et planlagt implementeringsprojekt næste år – et arbejde, som du bliver en central del af. Alt dette peger ind i en bredere digitaliseringsstrategi for Banedanmark, hvor vi ønsker at udnytte nye, digitale muligheder, både for kerne- og støtteprocesser.

I rollen som projektleder sikrer du alle aspekter gennem projektets levetid. Du afdækker de forretningsmæssige behov og omsætter disse til konkrete løsninger. Du udarbejder den foreskrevne projektdokumentation. Du står for udbud og kontraktforhandling i samarbejde den øvrige IT-organisation eller Jura, ligesom du står for den løbende rapportering.

Ofte har projekterne karakter af være teknisk komplicerede, hvor de for eksempel involverer flere platforme og forskellige typer af dataudveksling. Her vil der ofte være et samarbejde med eksterne parter. Der kan også være tale om implementering af ny teknologi, hvor brugerinvolvering og en god forankring er afgørende for, at løsningen fungerer i hverdagen.

Flair for ERP-projekter, forandringsledelse og smarte processer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med ERP-systemer, for eksempel Oracle eller SAP, i større organisationer, at du har solid erfaring i rollen som projektleder i større projekter, og at du succesfuldt har gennemført projekter med et stort forandringselement.

Som person er du åben og nysgerrig, har stort drive og vedholdenhed, og det motiverer dig at skabe konkrete forbedringer. Du er god til at sætte dig i kundernes sted, bygge relationer og interagere med kolleger på alle niveauer. Du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og har lyst til at bidrage til andres udvikling.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt 

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Søren Lomholt Hansen på tlf. 25183275.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 09-08-2020

Gem job

Banedanmark
Publiceret: 1. juli 2020

Arbejdssted

Location København