Softwa­re­te­ster/QA

 

Til Unik Advosys, som er en del af Unik System Design, søger vi en kvalitetsorienteret tester/QA som skal indgå i vores testteam.

  • Fylder du dit liv med kvalitet og gælder det også i dit professionelle virke?
  • Er du struktureret og elsker at have overblik over dine opgaver? 
  • Ønsker du at finde den mest optimale arbejdsgang for kunden, udfordre systemet og holde fokus på den værdi vores softwareprodukt giver slutbrugeren?
  • Forstår du vigtigheden af test og teststrategi?
  • Kan du skrive god dokumentation/ gode vejledninger, som er kundehenvendte?

Så er du godt på vej til at blive vores nye kollega i Unik Advosys?

Unik Advosys testafdeling er en del af Unik Advosys teamet, som består af 38 kolleger. Testteamet, som i dag er 6 kolleger, har brug for hjælp til at nå alle deres opgaver. Derfor søger vi nu en ny kollega, som kan løfte opgaven ved at kvalitetsteste de funktioner, vi løbende udvikler til vores software til gavn for kunderne. Vores test består af integrationstest, automatiseret test og manuel test.

Du bliver en vigtig brik i samarbejdet mellem udviklere, produktansvarlige samt vores øvrige testere, som alle arbejder med høj fokus på kundetilfredshed.

Kvalifikationer

Du er endnu tættere på at blive vores nye kollega, hvis du også har erfaring med eller kendskab til:

  • Softwaretest og forståelse for softwareudvikling.
  • Automatiseret test (Vi arbejder med Ranorex)
  • Testteknikker (risikoanalyse, tilstandsovergangstest, datakombinationsmuligheder m.m.)
  • Vores produkt, Unik Advosys

Som person er du:

  • Grundig og tager ansvar for produktet, du tester
  • Konstruktiv i din tilgang til udfordringer
  • Positiv og har humoristisk sans
  • Kreativ problemløser

Vi skaber unikke softwareprodukter

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder på advokatkontorer og med bolig- og ejendomsadministration. I et tæt samarbejde med vores kunder har vi gennem 35 år udviklet fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

En del af vores succes handler selvfølgelig også om, at vi har vanvittigt dygtige og engagerede medarbejdere. Vil du være med i vores hverdag og bidrage til de unikke kompetencer, vi har? Vil du udvikle din faglighed? Vil du have en arbejdsplads, du kan være stolt af? Så lad os høre fra dig. 

Bliv en del af noget unikt

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.

En af Danmarks bedste arbejdspladser*

Bag vores software står 170 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger.

*Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen.

Spørgsmål om jobbet kontakt

Linda Høgh Griffin 
Teamleder
leg@unik.dk
27 27 04 40


Vi kender din softwaredag

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer. Vi er markedsledende indenfor vores områder.
Bag vores software står 170 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har udviklet innovativ branchesoftware i  35 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

Gem job

Unik System Design A/S
Publiceret: 31. juli 2020

Arbejdssted

Location Vejle