Support-konsulent hos Columbus


Er du i starten af din karriere? Er du nysgerrig på tekniske løsninger? Og har du lyst til at blive en del af et team med stærkt sammenhold?

Hos Columbus Infrastructure Services er vi på forkant med udviklingen indenfor infrastruktur, således at vi både favner moderne public cloud(Azure) og traditionel hosting. Vi leder efter vores næste kollega og support-konsulent, som er i starten af sin karriere og er motiveret for at være i en kundevendt og teknisk rolle. 

Dine arbejdsopgaver

I Infrastructure Services arbejder vi ud fra ITIL-principperne i en afvekslende hverdag med både tekniske og kundevendte arbejdsopgaver. Som support-konsulent får du en helt central rolle i at implementere nyt infrastruktur-miljø for vores kunder og sikre en verdensklasse oplevelse når de er i dialog med Columbus. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • User- og server management 
  • Bruger-oprettelser/nedlæggelser med tildeling af licenser, ændringer af rettigheder på givne bruger m.m.
  • Fejlsøgning på incidents i kunders miljø, eksempelvis ved bruger relaterede fejlsøgninger eller problemløsning på tværs af platformen
  • O365/Azure services
  • GPO Permissions

Du vil blive en del af et support-team med fire øvrige support-konsulenter, hvor du vil rapportere til Frederik Thordal Jørgensen, Support Manager.

Kvalifikationer til rollen

Du er i starten af din karriere og har for nylig afsluttet en uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller anden relevant uddannelse indenfor området. Du har måske allerede snuset til User- og Server management, men vigtigst af alt, så er du nysgerrig på det tekniske detektivarbejde og er motiveret for at give vores kunder en verdensklasse oplevelse.

Din udvikling er vigtig for os

Vi tilbyder dig et spændende udviklingsforløb, bl.a. med en Azure uddannelse. Måske ønsker du på sigt at dygtiggøre dig som tekniker eller styrke dine færdigheder som konsulent. Vi hjælper dig med begge dele og tilpasser din udvikling til dine kompetencer og ønsker for fremtiden. Teamet står selvfølgelig også klar med sparring og en god start hos Columbus: 

"I support-teamet sørger vi for at give dig en god start sammen med resten af Columbus. Du bliver en del af vores stærke sammenhold og i de første måneder klæder vi dig på til at håndtere kundesager i takt med, at du lærer at navigere i vores interne systemer og services." Frederik, Support Manager.

Ansøg med dit CV eller via din LinkedIn profil

Hos Columbus kan du ansøge ved blot at sende dit CV eller din LinkedIn profil. Du behøver ikke udfylde nogen lange spørgeskemaer. Vi afholder samtaler løbende og tillader os at lukke ned for ansøgninger når vi har fundet vores næste kollega. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Columbus A/S
Publiceret: 6. juli 2020

Arbejdssted

Location Ballerup