Product Manager til førende POS-løsning


Vil du skabe perfekte omnichannel-kundeoplevelser gennem vores innovative softwareløsninger?

Som Product Manager er du ansvarlig for at definere retningen for tilpasning og videreudvikling af Fiftytwo's produkter. Du tager hånd om den strategiske vision for produktet og omsætter denne til et klart og tydeligt roadmap, som du kommunikerer til alle niveauer i organisationen og vores kunder. Du har ansvaret for hvad udvikling af nye og vedligeholdelse af eksisterende produkter skal indeholde, samt at have blikket rettet mod nye forretningsområder, forbrugertrends og konkurrencen i markedet.

Du sikrer de rigtige input fra markedet, så produktudviklingen drives fremad med formålet at positionere produktet som ”best-in-class”. Du sikrer fremdriften, at der prioriteres rigtigt i forhold til de enkelte sprints, og at de kommercielle resultater i udviklingsopgaverne nås. Ansvaret for at sikre den korrekte prioritering af roadmap med den kortest mulige implementeringstid er dermed i dine hænder.

Du indgår i tæt samarbejde med hele organisationen - fra salg til kundeservice. Du er en af nøgleressourcerne i afdækningen af kundebehov og udarbejdelsen af konkrete løsningsforslag til specifikke kunder. Samtidig er du bindeled mellem udviklingsafdelingen og den kommercielle del af forretningen, samt står for at omsætte specifikationer til konkrete løsninger i samspil med designere og udviklere. Du giver produktudviklerne den forretningsmæssige indsigt og løbende feedback for at støtte dem i at arbejde på de rigtige løsninger. Du samarbejder også med Marketing for at hjælpe dem med at optimere go-to-market-indsatsen.

Du deltager desuden i planlægning af nye releases og vil være ansvarlig for at måle produktfunktionernes succes efter frigivelse og optimere deres ydelse gennem hurtige, datadrevne iterationer. Du anvender kundeindsigter til at forbedrede samt udvikle nye funktioner og præsenterer resultaterne for forskellige interessenter.

Du har en vigtig rolle i udviklingsfasen, hvor du kommunikerer om strategisk produktudvikling til alle niveauer, deltager i alt fra idégenerering og analyse samt udarbejder detail-specifikationer og user stories. Du skal således kunne beskrive de salgs- og finansieringsmæssige transaktioner samt definere de features og funktionaliteter, som markedet efterspørger og transformere det til løsningsbeskrivelser.

Ligesom resten af Fiftytwo arbejder du agilt med korte og dynamiske forløb. Du kommer til at have din daglige gang på vores kontor i Glostrup.

Hvilken rolle får du?

  • Du får ansvaret for at definere den strategiske udvikling af produktet samt vedligeholdelse af produktplan og roadmap
  • Du beskriver use-cases og omsætter forretningsbehov til krav til produktudvikling
  • Du samarbejder med Salg og sikrer at vores API, look and feel bliver alignet med markedet.
  • Du samarbejder med Produktudvikling om videreudvikling af standardproduktet
  • Du vurderer brugerfeedback og omsætter dette til produktjusteringer for at øge den samlede brugertilfredshed

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har dyb viden om forretning, teknologi og brugeroplevelse
  • Du har minimum 7-10 års erfaring inden for programstyring eller produktudviklingsområder, der leverer komplekse produkter inden for tech, SaaS eller digitale virksomheder
  • Du har arbejdet med brugeroplevelse og produktdesign inklusiv definition af workflow
  • Du har indgående viden og erfaring om produktudviklingsmetoder, processer, rapporteringsstruktur og OKR'er
  • Du har en track record for at tage ende-til-ende ejerskab og opnå resultater og har demonstreret evne til at styre flere projekter
  • Du har erfaring med at udvikle IT-løsninger i korte, agile forløb
  • Du er certificeret inden for product management
  • Du er vant til at arbejde med både softwareudviklere, sælgere og kunder og kan formidle teknologiske løsninger til Salg og Marketing samt kommunikere trends i markedet, så softwareudviklere ved, hvad de skal kode
  • Du må gerne være fanatisk over brugeroplevelsen
  • Du håndterer iterative feedbackprocesser til perfektion
  • Du er ekspert i at se rundt om hjørner, foretage de rigtige afvejninger og designe løsninger, der er tilpas enkle
  • Du har selv været f.eks. solutions architect og ved en masse om markedet, som du nu vil omsætte i ansvar for retning for produktudvikling
  • Du har en lang videregående uddannelse indenfor IT

Hvorfor Product Manager hos Fiftytwo?

Fiftytwo hjælper retail, e-Commerce og leasingvirksomheder med at skabe perfekte omnichannel kundeoplevelser gennem vores innovative softwareløsninger. Vi er en nordisk softwarevirksomhed med målet om international rækkevidde, og potentialet er stort.

52RETAIL er suverænt markedsledende området, og bygger på vores egen IP og software. Fiftytwo er en god og solid virksomhed med meget stærke relationer til vores kunder. Vi arbejder med de allerstørste danske virksomheder inden for detailhandel og vores kunder har været med os længe. Herudover har vi flere brancheløsninger baseret på Microsoft Dynamics Business Central.

Der er dermed et solidt fundament at stå på, og vi har adgang til vores kunders ledelse. For den rette kandidat er der således store muligheder for personlig udvikling.

Om os

Hos Fiftytwo leverer vi innovative softwareløsninger. Vi er drevet af data og ambitionen om konstant at flytte grænsen for de ekstraordinære købssituationer, der flytter holdninger, øger markedsandele og hæver tallene på bundlinjen.

Siden 1952 har vi pioneret teknologiske løsninger for markedsledende kunder inden for retail, e-Commerce, leasing og medie. Det har gjort os til eksperter inden for branchespecifikke datadrevne og omnichannel løsninger.

Gennem tæt samarbejde og struktureret dataindsamling bruger vi vores viden og ekspertise til at hjælpe vores kunder med at skabe en perfekt kundeoplevelse. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere og er landsdækkende med kontorer i København, Aarhus og Kolding.

Kunderne inkluderer virksomheder som BAUHAUS, Salling Group, Dagrofa, Magasin, Nemlig.com, Matas, Politikken, Information og Alm Brand.

Fiftytwo er en del Bording Group. Bording Group samler marketing, teknologi og rådgivning med det formål at udvikle virksomheders kommercielle konkurrencekraft.

Interesseret?

Send CV og motiveret ansøgning til: job@fiftytwo.com.

Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte:

Maiken Pelby, HR Business Partner
+45 42612828
mpe@fiftytwo.com

Peder Herborg, CTO
+45 60231065
peh@fiftytwo.com

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Gem job

Fiftytwo A/S
Publiceret: 6. juli 2020

Arbejdssted

Location Glostrup