We­bar­ki­tekt


Vi søger dig, som med teknisk snilde kan oversætte den gode gæsteoplevelse til vores online univers. Dig som har en skarp profil, lysten og evnerne til at eje den tekniske opsætning af vores web infrastruktur. Hvis du samtidigt kommer med et kreativt mindset og en analysedrevet tilgang til arbejdet med vores gæster og deres behov, skal du endelig læse videre.

Det kan godt være, at Coronakrisen har sat dybe spor i vores branche, men i Madklubben kigger vi fremad, og visionen for fremtiden er stor. Vi tæller nu mere end 25 restauranter og med flere spændende nye koncepter i pipelinen. Vi har taget hul på 2020 med en opdateret strategi for virksomheden, så vi som organisation står skarpt i forhold til at realisere vores målsætninger og måltidsbranchens store potentiale. Et nøgleområde, der skal være med til at sikre væksten, er netop det digitale område.

Du får ansvar for:

Med reference til Madklubbens Salg & Kundechef, vil din fornemmeste opgave blive det tekniske ejerskab af Madklubbens hjemmesider og webshops og den dertilhørende webinfrastruktur. I tæt samarbejde med vores Digitale Marketing Manager, vil det være op til dig at definere indhold og eksekvering af hjemmesider og webshops.  

Du vil blive den tekniske ekspert i teamet, og det forventes, at du har evner og mod til at drive den digitale agenda i Madklubben. Du vil spille en vital rolle i udviklingen af Madklubbens webunivers og den digitale udvikling. Du har driftsansvaret for alle hjemmesider og webshops og for eksekveringen af opgaverne, men vil desuden både skulle arbejde med strategi og udvikling.

Vi har store forventninger:

Det er afgørende, at du er problemløsende og kan arbejde med deadlines. Du skal trives med at tage initiativet, men samtidigt også kunne arbejde tæt sammen med kollegaer som et hold. Du skal kunne trives på en meget dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Madklubben er en virksomhed i vækst og nye muligheder opstår hele tiden som vi skal agere hurtigt og produktivt. Vi forventer derfor at du er fleksibel, handler hurtigt og med en vis iværksætterattitude formår at handle effektivt. Du træder ind i en nyoprettet stilling, hvor du både kommer til at eksekvere på de konkrete opgaver og samtidig vil være en vigtig rolle i udviklings- og strategiarbejdet.

Konkrete opgaver:

  • UX og design af Madklubbens websites og webshops
  • Udvikling, optimering og vedligeholdelse af Madklubbens hjemmesider og webshops, inkl. produktion af content
  • Eksekvering og løbende udvikling af web kampagner i samarbejde med marketing
  • Konkretisering og eksekvering af marketing initiativer på websites
  • Strømlining af workflows
  • Teknisk opbygning af marketing automation platform
  • Indsamling af data og analyse af gæsterejsen på websites og webshops

Vi forestiller os, at: 

  • Du har en relevant uddannelse og min. 4 års relevant erhvervserfaring, enten fra lignende stilling eller fra bureau
  • Du er en stærk digital profil, der er 100 % hjemmevant i drift og udvikling af Wordpress sites. Du ved hvilke muligheder, der er i platformen og hvilke plugins, der vil kunne give værdi
  • Du har kendskab til og erfaring inden for udvikling af CMS-struktur og platform
  • Du har gode kommunikationsevner både på engelsk og dansk
  • Du har ideelt set kendskab til branchen, men det er ikke en nødvendighed
  • Du er selvstændig og målrettet i dit arbejde

Om os:

Vi er en dynamisk og innovativ virksomhed i vækst. Vi elsker at byde danskerne på god mad ude, såvel som hjemme. Du vil være omgivet af dygtige og kompetente kolleger, der lytter, og gerne vil høre dine ideer, samt lære af din erfaring. Arbejdskulturen er fleksibel og positiv med en uformel omgangstone.

Ansøgningsfrist:

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vil kalde ind til samtale.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salg & Kundechef Sine Bjarnason på sine@madklubben.dk

Gem job

Madklubben ApS
Publiceret: 6. juli 2020

Arbejdssted

Location København