Solution/In­fra­struc­tu­re Architect

 

Har du erfaring med infrastrukturarkitektur, og har du et bredt kendskab til IT-teknologi og IT-drift? Så er du måske vores nye kollega.

Hos KMD Technology and Security Services (TSS) har vi travlt med at understøtte vores kunders forretning, og derfor søger vi en skarp Solution-arkitekt, som ønsker at arbejde med komplekse IT-systemer, og som konstant ønsker at forbedre kundernes løsninger og egne kompetencer.

KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at forbedre os i et tiltagende konkurrencepræget marked. Vi arbejder løbende på at skabe nye digitale genveje, og ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv.

Om jobbet

I TSS leverer vi it-infrastruktur og løsninger i samarbejde med underleverandører til KMDs strategiske forretningsenheder, som både omfatter kommunale, regionale, statslige og private virksomheder i Danmark og udland.

TSS leverer løsninger i et SIAM-setup hvor processer, værktøjer og kompetente kolleger er i højsædet. Vores leverancemodel gør, at vi kan levere stærke løsninger og har direkte adgang til nye teknologier. Vi er i en spændende udvikling og går forrest i markedet, og kan du se dig selv i den sammenhæng, er du måske vores nye kollega i Service Solution, hvor du sammen med 35 kolleger, vil understøtte KMD og kundernes forretning på bedste vis.

For at styrke vores arkitektgruppe på én af vores større kunder, søger vi en Solution-arkitekt med et bredt teknisk vidensniveau samt en generel bred infrastruktur viden.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Udarbejdelse af løsningsdesign, beskrivelse og implementering af nye løsninger med udgangspunkt i KMDs standard services fra vores SIAM-organisation 
  • Ansvarlig for udarbejdelse af løsningsspecifikationer, estimering og vurdering af nye løsninger 
  • Forståelse af kundens forretning, så vi løbende kan bistå med både rådgivning omkring ny teknologi samt optimere eksisterende driftsplatform 
  • Udarbejdelse/understøttelse af teknologiske roadmaps 
  • Sikre løbende opdatering af arkitektur- og driftsdokumentation  
  • Sparring/review med kundeteam og projektledere omkring daglige leverancer og nye løsninger omkring teknologi/infrastruktur vedrørende arkitekturmæssige valg og konsekvenser 
  • Bindeled mellem vores kunder og leverandører 
  • Sikre at principper, retningslinjer og standarder efterleves, herunder skærpede sikkerhedskrav hos kunderne 

Om dig 

Du er forretningsorienteret og har en relevant videregående it-faglig baggrund/uddannelse. Du arbejder sikkert i dag som infrastruktur- eller Solution-arkitekt i en større IT-/driftsvirksomhed. Du kan selvfølgelig være teamplayer og lide at have direkte kontakt med kunder og samarbejdspartnere.

Som person skal du være analytisk stærk og evne at bevare roen i pressede situationer. Du er nysgerrig, stiller undersøgende spørgsmål og har en pragmatisk tilgang til opgaverne.

Herudover er det vigtigt, at du formår at formidle din tekniske viden både mundtligt og skriftligt til kollegaer og kunder, der ikke nødvendigvis har samme it-kendskab. Endelig er du detaljeorienteret, metodisk og kan prioritere dine opgaver og din tid.

Du skal have et bredt kendskab til Enterprise-miljøer, operationelle discipliner og teknologier såsom Cloud, Windows, VMware, Unix/Linux, Storage/Backup og netværk. Vi forventer du har kendskab til ITIL og ser gerne at du er ITIL-certificeret, ligesom det vil være en fordel hvis du er arkitektcertificeret.

KMD som en arbejdsplads

I KMD mener vi, at god kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vi ved, at det vi gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier og som medarbejder i KMD får man et stort netværk af dygtige kollegaer.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og 3500 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Head of Department Thomas Møller Knudsen på +45 4193 0216. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 7. juli 2020

Arbejdssted

Location Aalborg/Ballerup