IT Contract Manager

 

I Banedanmark vil vi gerne have fuld værdi af vores kontrakter, hvorfor vi søger én IT Contract Manager til vores IT-afdeling.

Vi har fokus på løbende at forbedre vores kontraktstyring, og der er derfor igangsat en række projekter og tiltag, som du har rig mulighed for at bidrage og deltage i. Herunder et CM-forum, hvor blandt andet rolle og ansvar som Contract Manager bliver diskuteret.

Du indgår i staben, som består af 6 medarbejdere, der refererer direkte til IT-chefen i Banedanmark. Der er ca. 60 medarbejdere ansat i hele IT-afdelingen. Vores område er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse og snakke henover bordene. Vi vægter det sociale samspil højt og er et team præget af gåpåmod og godt humør.

Et job med høj faglighed og næse for den gode kontrakt

Du skal, i samarbejde med din kollega, lave en kontinuerlig og struktureret opfølgning af vores IT-kontrakter, så vi hele tiden har opdaterede aftaler og ikke går glip af mulige optimeringspotentialer. Dette indebærer blandt andet, at du hjælper i forbindelse med kontraktfortolkning, kontraktforhandlinger, koncipering og mindre konkurrenceudsættelser. Du indgår i samarbejdet med både Banedanmarks øvrige forretningsområde og vores leverandører for at sikre at kontrakterne overholdes og at Banedanmark får fuld udnyttelse af de indgåede kontrakter. Herudover sikrer du rådgivning om de forskellige kontraktformer og gør dit til, at interne regler og lovgivning følges.

Sideløbende med de daglige CM-opgaver, bistår du også hele IT-området i udbudssager og hjælper til udførelse af udbud. Udbud kan være større EU-udbud i samarbejde med Banedanmarks udbudsjurister, men også SKI-miniudbud der gennemføres af It selv. Så en nysgerrighed eller erfaring med udbud vægter positivt.

Du hjælper også vores License Manager i forbindelse med indkøb af licenser og fortolkning af licensregler/aftalevilkår med henblik på at sikre, at vi er fuldt compliant og udnytter vores licenser optimalt.

Drivkraft og analytiske kompetencer

Vi forestiller os, at du har 1-5 år erfaring med en juridisk baggrund, såsom cand.merc.jur. eller cand.jur.

Det er vigtigt, at du har stærke analytiske kompetencer og formidlingsevner både skriftligt og mundtligt, da en stor del af jobbet bliver at formidle kommercielle og kontraktlige problemstillinger på en letforståelig måde. Du er med til at sikre de bedst mulige kontraktvilkår, der kan dække Banedanmarks behov inden for den økonomiske ramme.

Det er afgørende, at du har flair for IT og er god til at sætte dig ind i tekniske koncepter.

Mange af opgaverne har samtidig skarpe deadlines og kræver en strukturel tilgang. Du skal derfor både kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i forskellige sammenhænge på tværs i Banedanmark, herunder deltagelse i udbudsforretningerne med indkøbsafdelingens udbudsjurister. 

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt områdechef Thomas Fænø Hansen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følge instruktionerne.

Arbejdssted:

Region Hovedstaden

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

14-08-2020

Kontakt os

Thomas Fænø
Områdechef
tfhn@bane.dk
+45268 34333

 

Gem job

Banedanmark
Publiceret: 6. august 2020

Arbejdssted

Location København