Ambitiøs IT-konsulent

 

Kan du sætte digital retning? Og kan du både bidrage til data- og løsningsarkitekturleverancer og agere god sparringspartner? Så har vi lige nu en spændende stilling som IT-konsulent med fokus på systemdrift og løsningsarkitektur.

Digitalisering er en naturlig del af Sikkerhedsstyrelsen, og der er kort fra ide til handling. Vi befinder os midt i en digital transformation, hvor vi med datadrevet markedsovervågning og tilsynsaktiviteter bidrager til, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og ikke mindst et trygt land for forbrugerne.

Som IT-konsulent bliver du en del af Kunder og Digitalisering i teamet for IT-drift, hvor du får seks dygtige kolleger.

I Kunder og Digitalisering har vi ansvar for kundesupport, servicedesign, it-drift og datamanagement. En bred vifte af opgaver, der tilsammen sikrer udvikling af datadrevne processer og systemer til gavn for vores brugere. I IT-teamet varetager vi en bred vifte af IT-opgaver, der er en god blanding af drifts- og ad hoc-opgaver og strategiske udviklingsprojekter.

Hvad kommer du til at lave?

Nogle af vores kerneopgaver i Kunder og Digitalisering er at opfange nye digitale muligheder, der kan være til gavn for virksomheder og borgere. Derudover sikrer vi, at vores løsninger konstant er ”up to date” teknologisk og forvaltningsmæssigt og bidrager til, at Sikkerhedsstyrelsen fortsætter den digitale transformation og er i front med at udnytte mulighederne i ny digital teknologi.

Som it-konsulent fungerer du som sparringspartner for medarbejdere i hele styrelsen, og du vil få en bred kontaktflade - både i og udenfor huset. Med fokus på driften bliver dine primære opgaver at varetage rollen som systemansvarlig for udvalgte systemer samt leverandørstyring – særligt i forhold til Statens it, som er vores primære driftsleverandør.

Dine arbejdsområder vil blive tilpasset din profil, men vil desuden bestå af:

  • It-drifts- og supportopgaver
  • Bistand til løbende opfølgning på vores systemportefølje (life cyckle management) gerne med fokus på dokumentation og beskrivelse af vores portefølje
  • Opgaver inden for informationssikkerhed og GDPR.

Du vil fungere som sparringspartner for medarbejdere i hele styrelsen, og du vil få en bred kontaktflade - både i og uden for huset.

Hvad forventer vi af dig?

Du er den IT-konsulent, vi søger, hvis du har følgende kompetencer:

  • Du har en solid forretningsforståelse. Med din viden, erfaring og indsigt kan du yde arkitekturmæssig sparring og se de kreative, mulige løsninger, der understøtter digitalisering af forretningen. Og du har et ønske om at arbejde dig endnu mere ind i forretningen. Det er centralt, at du er en mester, når det drejer sig om at bringe teknologi i anvendelse.
  • Din evne til at optimere processer skinner igennem. Det er en fordel, hvis du har solid erfaring med at kortlægge, automatisere og optimere processer eller med design og udvikling af integrationer mellem systemer. Det er desuden naturligt for dig at arbejde med kravspecifikationer og dokumentation.
  • Dine samarbejdsevner overgår de flestes – uanset om det er interne eller eksterne samarbejder. Om du løser tunge it-tekniske opgaver eller hjælper en kollega med en mere ukompliceret opgave, så har du fokus på det gode samarbejde. Som person tilgår du dine opgaver med en praktisk og struktureret tilgang.

Desuden forventer vi, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne IT-faglig uddannelse eller tilsvarende kompetencer opnået på anden vis med IT-tekniske opgaver samt en stærk digital forståelse, hvor du har opnået erfaring med IT-drift.

Sådan søger du

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest søndag den 16. august. Vi forventer at afholde 1. runde samtaler den 21. august og 2. runde samtaler den 26. august.

Du ansættes på fuldtid efter gældende overenskomst med tiltrædelse pr. 1. oktober eller snarest muligt derefter.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt kontorchef Kirsten Hahn Larsen på telefon 41 74 16 00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en arbejdsplads, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Gem job

Sikkerhedsstyrelsen
Publiceret: 7. august 2020

Arbejdssted

Location Esbjerg