Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Embedded softwa­re­ud­vik­ler

Er du blandt de bedste embedded-udviklere i Danmark eller har du ambition om at blive det? Går du og drømmer om at springe ud i livet som konsulent, uden at skulle slippe det faste tilhørsforhold med gode kolleger, teambuilding, sociale arrangementer og faglig sparring? Så er der nu mulighed for at blive en del af TechPeoples fastansatte konsulentkorps!

Som TechPeople-konsulent bliver du fagligt udfordret og løbende opkvalificeret i de nyeste technologier når du bliver tilknyttet projekter hos nogle af Danmarks mest innovative og interessante virksomheder specialiseret i fx audio, bæredygtig energi, medico og kommunikation. Se vores kunder og cases her. Men du bliver også tilknyttet vores faste Herlev-team bestående af 9 andre fastansatte og meget erfarne udviklere og et dedikeret back-office team, der står klar med næste opgave når et projekt er færdigt.

TechPeople er funderet på nogle simple, men solide værdier. Vi respekterer hinanden, vi søger altid det bedste match mellem konsulent og opgave, vi hjælper hinanden, og vi viser hinanden tillid og taler lige ud ad posen. Det betyder, at vi har det godt sammen og at mange af vores medarbejdere har været med i mange år - og det er vi så stolte af!

Vi samles jævnligt til faglige møder og sociale arrangementer - teambuilding, fester, bowlingaftner og meget andet. Vi gør os umage med at opbygge et solidt fundament af de dygtigste konsulenter, hvor vi sammen skaber et stærkt tilknytningsforhold til vores forretning.

Embedded-udvikler med højt fagligt niveau

Den ideelle kandidat har et fagligt indgående kendskab til embedded software og evner at arbejde selvstændigt. Udover din tekniske viden har du også gode sociale kompetencer, så du let kan indgå i vekslende teams og en omskiftelig hverdag ude hos kunderne.

Derudover har du:

  • 5+ års erfaring med C++/C, enten low level (bare metal eller på RTOS) eller på Linux
  • erfaring med Python
  • erfaring med at arbejde i agile teams
  • en relevant uddannelse
  • konsulenterfaring eller lyst til at starte en karriere som konsulent
  • et flydende dansk samt gode engelskkundskaber.

Høje ambitioner og gode arbejdsforhold

Som konsulent hos TechPeople bliver du tilknyttet en af Danmarks største spillere på markedet for embeddede konsulenter. Vi har p.t. 70 konsulenter, fastansatte og freelancere, der arbejder over hele landet for nogle af Danmarks mest anerkendte og innovative virksomheder.

Derfor får du hos:

  • en afvekslende hverdag med spændende og udfordrende opgaver
  • mulighed for at være med, hvor tingene sker
  • gode kolleger
  • mulighed for at deltage i vores mange sjove og hyggelige arrangementer
  • løn efter kvalifikationer

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på +45 7245 9139. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via 'Søg jobbet online'.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen
Tlf. +45 7245 9139

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

TechPeople A/S
Publiceret: 8. august 2020

Arbejdssted

Location Herlev