Backend C# udvikler med fokus på API, Aarhus Syd


Virksomheden

Vores kunde er en succesfuld, professionel og udviklingsorienteret softwarevirksomhed syd for Aarhus, som servicerer kunder på globalt plan. Virksomheden beskæftiger 66 medarbejdere, hvoraf størstedelen sidder på kontoret i Aarhus Syd. De opererer med ambitiøse, men samtidig realistiske planer for den fortsatte vækst. Til den fremadrettede udvikling søges nu en selvstændig Backend C# udvikler, som har lyst til at arbejde med komplekse IT-projekter med fokus på API-integration på store globale webløsninger.

Stillingen

Du bliver en del af et dynamisk og erfarent IT-team på 29 medarbejdere, hvor innovative ideer altid bliver imødekommet. Som Backend C# udvikler får du en unik mulighed for at udvikle virksomhedens nye systemer og moduler, hvor du får stort ansvar og indflydelse på, hvordan opgaverne skal løses. Der er spændende opgaver i pipeline med bl.a. DevOps og microservices, samt mulige Cloud-løsninger. Du vil blive udfordret og samtidigt involveret i hele udviklingsprocessen fra start til slut, og kommer til at arbejde ud fra SCRUM-principper.

Personen

Du har minimum 4 års erfaring som udvikler fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med komplekse løsninger. Du har en solid erfaring med C#, ASP.NET og MS SQL-Server og er vant til at arbejde med udvikling i agile miljøer. Du har erfaring med API’er og gerne Microsofts ASP.NET Web Api og Swagger. Det er yderligere et plus, hvis du har prøvet at lave direkte integrationer ved hjælp af Middleware, og gerne til et ERP-system.

Du har et naturligt drive og engagement, kan arbejde selvstændig og er samtidig god til at samarbejde og sparre med resten af teamet. Du har sans for detaljen, kan bevare overblikket og forstår at sætte dig ind i komplekse softwareløsninger. Du begår dig flydende på engelsk i skrift og tale, herudover er det et krav, at du kan begå dig på dansk.

Virksomheden tilbyder

En spændende virksomhed, som er førende inden for deres specialområde, og respekteret for deres brugervenlige produkter. Du vil få rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i et vækstorienteret miljø. Du bliver en del af et velfungerende team, som er karakteriseret ved uformel tone og god humor. Du tilbydes en gage, der modsvarer dine kvalifikationer, samt personalegoder i form af bl.a. en god frokost- og frugtordning.

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk.

Gem job

Skandinavisk Computer Rekruttering A/S
Publiceret: 9. august 2020

Arbejdssted

Location Aarhus