Ty­peScript udvikler til udvikling af la­bo­ra­to­ri­e­sy­ste­mer


Teknologisk Institut søger en udvikler til vores interne IT-udviklingsafdeling. Du vil være med til at bygge fremtidens webbaserede laboratoriesystemer.

Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, som arbejder agilt med udviklingen af vores laboratoriesystemer. Du vil få et job med stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for at præge opgaveløsningen. Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Udvikling og vedligeholdelse af kernefunktionalitet i TypeScript og Node.Js
  • Udvikling og udbygning af frontend komponenter
  • Deltagelse i konkrete digitaliseringsprojekter i vores laboratorier i tæt samarbejde med laboranter og faglige medarbejdere

Vi lægger vægt på, at alle på teamet bidrager til at sikre sublim kvalitet og robusthed i de løsninger, vi leverer til resten af organisationen, og vi forventer, at du med dit input vil være med til løbende at forbedre både systemer, arbejdsgange og metoder.

Din baggrund

Du har højst sandsynligt en videregående uddannelse indenfor softwareudvikling eller lign. Du har afprøvet din specialviden i forbindelse med relevante opgaver, enten via studierne eller studiejobs. Du har en solid erfaring med TypeScript/JavaScript. Du er struktureret og procesorienteret, med et godt blik for brugervenlighed og gode digitale løsninger, og du trives med tæt samarbejde og sparring med dine kolleger på projekterne. Derudover vil det være en fordel, hvis du opfylder flere af nedenstående punkter:

Har grundig viden om

  • JavaScript ES6+, TypeScript og Node.Js
  • React, eller andre moderne frontend frameworks
  • Styr på HTML5 og CSS3
  • Har interesse i dataopsamling og IoT-løsninger
  • Erfaring med MQTT

Vi er en serviceorganisation i Teknologisk Institut, hvor mange forskellige fagligheder er repræsenteret. Dine samarbejds- og kommunikationsevner er derfor også kvaliteter, vi prioriterer, ligesom en åben og imødekommende tilgang til dine kollegaer er vigtig.

Stillingen er som udgangspunkt placeret i Aarhus. Det er også muligt at have arbejdsplads i Taastrup, dog må flere rejsedage til vores afdeling i Aarhus forventes.

Du bliver en del af Teknologisk Institut

Hos IT og Kommunikation på Teknologisk Institut bliver du en del af et team af 12 erfarne udviklere med et stærkt sammenhold i et uformelt miljø. Vores nærmeste kollegaer er et mix af både hardware-, drifts- og infrastrukturfolk. Vi foretrækker at arbejde agilt, men er ikke SCRUM-evangelister.

Vi tager desuden gerne ud af komfortzonen for at søge inspiration, enten på kurser, på konferencer eller interne bootcamps.

Kontakt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Nepper-Christensen på telefon 72 20 34 35. 

Ansøgningsfrist: 16-08-2020.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Gem job

Teknologisk Institut
Publiceret: 14. juli 2020

Arbejdssted

Location Aarhus eller Taastrup