IT Supporter med stærke kom­mu­ni­ka­ti­ve evner


Jobbet:

Er du serviceminded, og i stand til at give hurtig og effektiv service til flere brugere samtidig? Så kan det være dig vi leder efter til vores IT Service Desk.

En løsningsorienteret hverdag.

Her er din mulighed for at få masser af tekniske udfordringer i en international virksomhed, med mulighed for både at udvikle og støtte en organisation. Vi har en hverdag med mange forskelligartede support-opgaver, hvoraf nogle af dem kan ses her:

  • varetage IT-support både remote og hos brugerne i huset.
  • bestille, reinstallere og afvikle PC'er.
  • brugeradministration og rettighedsstyring.
  • supportere medarbejdere i Microsoft Windows 10, Microsoft Office 365 og andre tilgængelige programmer, samt deltage i opdateringer og implementering af forskellige systemer.
  • supportere i netværks- og server relaterede sager, samt opdatere FAQ og andre relevante guidelines til brugerne.
  • deltage i mindre IT-projekter i relation til nyt udstyr og nye programmer.
  • Supportere printere.

Det er en fordel hvis du har erfaring med support af Office 365 og/eller Navision.

Du bliver en del af vores IT-team i Kolding, hvor vi har hovedkontor.

Hvem er du?

Holdningen er det vigtigste.

Vi er en organisation med brugere på alle tekniske niveauer, så det er afgørende at du har evnerne til at kommunikere tekniske problemstillinger til brugere uanset teknisk niveau. For at lykkes i stillingen, skal du kunne sige ja til nedenstående:

  • er åbensindet og kan indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker.
  • har respekt for vores processer, og sørger for at dokumentere dem, men er samtidig ikke bleg for at komme med forslag til eventuelle forbedringer.
  • er venlig, serviceminded og tålmodig, så kollegerne føler sig sikre i dine hænder.
  • kan gennemskue gentagende problemstillinger og løse problemet èn gang for alle.
  • mestrer dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder:

I Prime Cargo har vi en sund kultur, hvor vi tror på at glade medarbejder skaber glade kunder. Du bliver en del af en veletableret virksomhed på det internationale spedition- og logistikmarked i et uformelt arbejdsmiljø med rig mulighed for indflydelse, ligesom vi prioriterer personlig og faglig udvikling højt.

  • En virksomhed, hvor udviklingen går hurtigt og omgangstonen er uformel.
  • En virksomhed, hvor kulturen er fleksibilitet, pålidelighed, engagement, innovation.
  • Pensionsordning, kantineordning, sundhedsforsikring og personaleforening.
  • Løn efter kvalifikationer.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Service & Education Jesper Henriksen på telefon +45 27 88 03 37 eller på jesh@primecargo.com. Pga. sommerferie vil ansøgningerne og personlige henvendelser først blive behandlet efter den 27. juli 2020.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link, hvorefter vi vil gennemgå og udvælge kandidater til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Prime Cargo

Prime Cargo er en speditionsvirksomhed som leverer transport, lager og e-Commerce ydelser til vores kunder i Nordeuropa og Asien. Vi har kontorer i Danmark, Polen, Kina og Hong Kong og vi er i alt ca. 600 medarbejdere

Gem job

Prime Cargo A/S
Publiceret: 16. juli 2020

Arbejdssted

Location Kolding