In­for­ma­tion Con­sul­tant – Kom­mu­ni­ka­ti­ve opgaver og support – Stu­den­ter­med­hjæl­per


Vi søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med varierende kommunikative opgaver – særligt online kommunikation med fokus på virksomhedens forskellige interessenter.

Om virksomheden

TravelpoolEurope f.m.b.a. (TPE), der ligger på Østerbro i København, er et unikt rejsekoncept der sikrer vores medlemmer favorable besparelser på indkøb af forretningsrejser i såvel ind- som udland.

TPE er en nichevirksomhed ejet af en gruppe store internationale koncerner.
Vi er et team på ca. 40 professionelle og glade ansatte med store ambitioner. Du kan læse mere om TPE på www.tpe.org.

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde med varierende opgaver hos TPE. F.eks. skal foreningens digitale flader holdes opdaterede, artikler skal sættes op på vores hjemmeside, spørgeskemaundersøgelser skal sendes ud og der skal besvares mails.
Derudover vil du få en funktion i vores supportteam, hvor du skal være med til at rådgive vores medlemmer i brugen af vores online expense management system fire timer dagligt og to gange om ugen.

Vi søger en studentermedhjælper, der kan arbejde ca. 15 timer om ugen og meget gerne tirsdag og torsdag så det passer med vores supporttider. Alternativt ønsker vi at du har mulighed for at arbejde to faste dage om ugen. Vi søger samtidig en, som har mod på at tage en væsentlig position i foreningens kommunikative arbejde. Vi er fleksible i forhold til planlægningen af dine arbejdstider og tager selvfølgelig højde for dit studie. Det eneste krav er, at timerne bliver dækket inden for almen arbejdstid (8:00 – 17:00) mandag til fredag og helst inden for de fastlagte supporttider.

Om dig:

Det er vigtigt, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og initiativrigt
  • Har kendskab til CMS og vedligeholdelse af CMS-baserede hjemmesider
  • Har en basis forståelse for HTML og CSS
  • Har kendskab til billedredigering
  • Kan skrive flydende og fejlfrit dansk og engelsk
  • Er fleksibel og kan arbejde hurtigt på en opgave, hvis nødvendigt
  • Ikke er bange for varierende opgaver

Det er en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til erhvervsrejsebranchen
  • Har kendskab til sociale medier (LinkedIn og Twitter)
  • Har kendskab til Microsoft Excel, Outlook, DynamicWeb, CRM, GIMP og MailChimp
  • Har erfaring med at skrive og/eller opsætte artikler
  • Har erfaring med medlemskommunikation

Hvis dette lyder som noget for dig, så send en ansøgning samt CV til Manager, Sourcing & Members Mads Mulvad på mmm@tpe.org. Vi holder samtaler løbende.

Gem job

Travel Pool Europe F.M.B.A
Publiceret: 17. juli 2020

Arbejdssted

Location København