Teknisk tester til Pen­sionDan­mark


Er du en dygtig teknisk tester med forretningsforståelse, og erfaring fra den finansielle branche? Har du erfaring med at opbygge både udviklernær og forretningsautomatisering og gerne i et Azure setup? Har du kendskab til tidlig test i agile udviklingsprojekter? Så er du måske PensionDanmarks nye tekniske tester.

Om os

PensionDanmark har en målsætning om at være det pensionsselskab, som har den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger. Udgangspunktet herfor er digitale værdiskabende platforme for både kunder og rådgivere. Vi arbejder derfor med optimerede og systemunderstøttede processer på et meget højt niveau. Vi ønsker samtidig at have en høj kvalitet og vil derfor styrke vores test- og kvalitetsteam.

Stillingen

Du bliver en del af teamet Test- og kvalitetsstyring, der har ansvar for test og kvalitetsstyring af projekter og opgaver i PensionDanmark samt er med til at gennemføre test af IT-systemerne, både egenudviklede og eksterne.

Teamet består af tretten medarbejdere (inkl. dig selv) og en teamleder. Teamet er ét af fem teams i afdelingen IT og projekter. De fire øvrige teams dækker vores projektstyring, udvikling, processer og drift.

Dine opgaver

Som teknisk tester kommer du til at arbejde med opgaver, der er rettet mod vores projekter, releases og vedligehold. Du vil være med til at sikre, at testcases opbygges med henblik på automatisering internt i PensionDanmark. Hertil vil der være opgaver som at vedligeholde og udbygge regressionstest. At dokumentere og rapportere gennemførte automatiseret test vil også være en del af dine ansvarsområder. Du skal have lyst til samme med dine kolleager at deltage i aktiviteter, der hjælper med at modne og styrke området.

Eksempler på arbejdsområder:

  • rådgive og arbejde tæt med udviklerne i deres udarbejdelse af unit-test.
  • opbygge, vedligeholde og skabe overblik over test-suiter.
  • udføre analyse og nedbryde opgaverne på et niveau, hvor der kan estimeres.
  • automatisere GUI og webservice-test.
  • bidrage til sikring af at nødvendige testdata er til rådighed.
  • gennemførelse af regressionstest.
  • udføre og rådgive i performance- og integrationstest.
  • installere og konfigurere testværktøjer.
  • bistå projekter med det nødvendige testarbejde.
  • deltage aktivt i at styrke områdets modenhed.

Om dig

Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne i den finansielle branche, og du besidder kompetencer, der kan matche nedenstående:

Du er dygtig teknisk tester, der har erfaring med at arbejde i et agilt udviklingsmiljø gerne i et Azure setup. Du skal have en høj grad af teknisk forståelse, men samtidig er det vigtigt, at du har en analytiske tilgang til opgaverne. Du har høje kvalitetskrav til dit arbejde, og du tager naturligt ejerskab og ansvar for dine opgaver. Yderligere er du metodestærk og formår at anvende det rette værktøj afhængig af opgavens kompleksitet og interessenter. Du kommer med en relevant baggrund, eksempelvis fra konsulentbranchen og gerne med erfaring med pensionsprodukter.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og dine erfaringer vægtes ligeledes højt.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • har minimum syv til ti års erfaring som teknisk tester
  • er ISTQB-foundation-certificeret
  • har en høj grad af teknisk forståelse
  • har erfaring med testbegreber og andre metoder til test
  • har erfaring med GIT, Selenium, SoapUI og Leapwork
  • kan vurdere, hvornår hvilke typer af test skal gennemføres, og hvilke værktøjer der skal bruges
  • har en analytisk tilgang til testopgaven også relateret til NFR
  • har erfaring med opbygning og vedligehold af test data og test stubbe
  • har en positiv og udadvendt indstilling og god til at formidle
  • er omstillingsparat og kan lide bevægelse i dine opgaver.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

PensionDanmark tilbyder et job, hvor der indgår work-life balance med fleksibilitet, frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov samt medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces, som gør, at der ikke er langt fra idé til handling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en fælles teambaseret indsats.

Med jobbet tilbydes du gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte test- og kvalitetschef Pia Würfel Calmann-Hinke på tlf. 5072 7351 eller på mail: PWCH@Pension.dk

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV til os senest den 21. august 2020. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Gem job

PensionDanmark
Publiceret: 17. juli 2020

Arbejdssted

Location København