DevOps-udvikler til ambitiøst app-kontor

 

Har du lyst til at løfte hele kontorets arbejde gennem CI-/CD-principper og et stærkt DevOps-mindset? Brænder du for at understøtte en rækker produkter gennem hele deres livscyklus?

Vi leder efter en DevOps-udvikler, der i tæt samarbejde med vores to tværfaglige scrum teams og gode kollegaer fra DevOps-kontoret formår at sætte fart på vores rejse mod continuous delivery.

I kontoret Udvikling og Apps leverer vi digitale løsninger til hele Skatteforvaltningen og fungerer som kompetencecenter for udvikling af native mobilapplikationer. Opgaverne er varierede og spænder fra borgervendte løsninger til interne arbejdsredskaber. Vi har et naturligt fokus på de forretningsmæssige udfordringer og behov, som bedst løses med app-teknologi. Du vil som DevOps-udvikler spille en central rolle i vores evne til kontinuerligt at levere kvalitetskode i produktion samt sikre, at vi er i stand til at arbejde proaktivt med kvalitet og stabilitet i vores voksende produktportefølje.

Din nye arbejdsplads

Udvikling og Apps er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er et relativt nyt tværfagligt kontor i vækst og er p.t. ca. 20 medarbejdere. Vi arbejder med agil in-house it-udvikling med afsæt i Scrum og med et "you build it you run it"-mindset, så vi også drifter og videreudvikler de løsninger, vi laver. Vi forventer en hurtigt voksende produktportefølje og har derfor et særskilt behov for at effektivisere igangsættelsen af nye udviklingsforløb – herunder etablering af miljøer, CI-/CD-pipeline m.m.

Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver. Der er en stærk kultur for at skabe forandringer og udfordre ikke-værdiskabende rammer. Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Om stillingen
Som DevOps-udvikler har du ansvaret for at understøtte vores portefølje af produkter gennem hele deres livscyklus. Vores pipeline består i dag af GitHub, Jenkins, Artifactory, OpenShift samt App Store og Google Play. Vi har et ønske om at kontinuerligt at kunne levere værdi til vores brugere og arbejder derfor imod en langt større grad af automatisering. Vores evne til markant at reducere time-to-market vil være dybt afhængig af dit arbejde, ligesom du også kommer til at understøtte kvaliteten og stabiliteten af vores eksisterende produkter. Du vil med andre ord spille en afgørende rolle i, at vi kan indfri vores ambitioner.

Primære opgaver:

  • Videreudvikling af vores CI/CD-pipeline
  • Tæt samarbejde med vores to scrum teams, bl.a. ifbm. igangsættelse af ny produkter
  • Etablering af gode praksisser for monitorering af vores voksende produktportefølje
  • Hjælpe med at etablere relevante supportkæder fra sag hos Kundeservice til opgaver i kontorets backlog i Jira

Om dig

Vi forventer, at du har flere års relevant arbejdserfaring med DevOps – herunder bl.a. udvikling af build scripts og integrationer til relevante API’er. Måske har du allerede hjulpet et eller flere teams med deres modenhedsrejse inden for CI/CD.

Du er kommunikerende og åben omkring dit arbejde og tager ansvar for at teamet er med i processen. Du er god til at forstå teamets behov og på baggrund af disse identificere initiativer og arbejdsopgaver. Du tager ligesom dine kollegaer ansvar for det samlede produkt og byder ind med din ekspertise og gode energi i det tværfaglige arbejde.

Det er en fordel, men ikke et krav, at have specifik erfaring med at understøtte app-udvikling ift.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her” senest den 10. august 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Aske Hven-Jensen på tlf. 25 31 80 53. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 21. juli 2020

Arbejdssted

Location Frederiksberg