Lead architect

 

Er du klar til at gå en super spændende fremtid i møde inden for innovative teknologiske løsninger? Og vil du tage de vigtige beslutninger som en del af ledergruppen?

Du bliver min tekniske og professionelle sparringspartner, som i den grad er med til at sætte vores strategiske retning og beslutte, hvilke infrastrukturprojekter vi skal sætte i søen fremover,” fortæller Director of Technology Theis Hagemann Linnet.

Bliv en del af en succesfuld international virksomhed

Som betroet Cloud-rådgiver for private og offentlige organisationer hjælper vi med defineringen af cloud-strategier. Derudover guider vi dem gennem en succesfuld digitalisering, perfekt afstemt med forretningsstrategier, i overensstemmelse med ændrede lovkrav samt tilsikret moderne og flerlaget it-sikkerhed. Dette sikrer, at vores kunder udnytter den fulde værdi af Cloud og skaber konkurrencefordele samt forretningsvækst.

Spil en strategisk nøglerolle og led 4 medarbejdere  

Som Lead architect får du ansvar for et team på 4 infrastrukturarkitekter og -udviklere, der rapporterer direkte til dig. Derudover får du ansvar for løsningsdesign, design og planlægning af konsolidering og optimering af nuværende infrastruktur og datacentre, ligesom du er med til at designe nye skalerbare infrastrukturløsninger og tjenester på MSP-niveau samt støtte organisationen på kunde- og interne infrastrukturløsninger.

Fra tid til anden deltager du i infrastrukturprojekter, der kræver, at du arbejder tæt sammen med vores CTO-funktion samt arkitekter og ledere fra vores andre lande.

Du bliver en del af ledergruppen på 5 kolleger og er med helt fremme i forhold til konsolidering af infrastrukturlandskaber på tværs af landegrænser,” fortsætter Theis.

Et teknisk og nørdet team med høj trivsel

Du kan se frem til en hverdag i et stærkt teknisk team – Global Infrastructure – som består af 40 erfarne kolleger, der tror på empowerment samt tænker og arbejder Cloud-baseret. Vi gør hver dag vores yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kunder. Vi arbejder tæt sammen og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team.

Erfaren arkitekt med ledererfaring

  • Vi forestiller os, at du har en bachelor eller kandidatgrad i it, men det vigtigste er, at du har 10+ års erfaring fra en lignende rolle med it-infrastruktur i en MSP-virksomhed eller på enterprise-niveau.
  • Du har 3+ års erfaring med at lede et mindre team af IT-eksperter/-arkitekter samt ekspertise inden for computer, storage, virtualisering, backup og netværk.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til drift af datacenterinfrastruktur.
  • Du har god forståelse af forretningskrav og evnen til at oversætte dem til et infrastrukturdesign.
  • Du er god til at tage hånd om dine medarbejdere samt motivere og udfordre dem.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.   

Jeg leder efter en ærlig og professionel sparringspartner, der i samarbejde med mig er i stand til at træffe strategiske beslutninger for infrastrukturen. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at du har kommerciel forståelse,” slutter Theis.

Er du vores nye kollega?

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV, og vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest den 31. august 2020. Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen er du velkommen til at kontakte Technology Director Theis Hagemann Linnet på telefon 2249 7241 eller pr. mail theis.linnet@sentia.dk.

Vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, og vi opfordrer derfor alle uanset baggrund til at ansøge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvad vil det sige at arbejde for Sentia?

Innovative teknologiske løsninger er det vores kunder opnår, når de samarbejder med os. Hvordan? Med vores førsteklasses private og public cloud-ekspertise. Vi samarbejder med dygtige mennesker. Vi forbedrer os kontinuerligt og løfter i flok for at finde den bedste løsning for vores kunder.

Som en af de hurtigst voksende managed cloud service providers i ??Nordvesteuropa er vi svære at undgå. Fra vores kontorer i Holland, Danmark og Belgien arbejder vi hårdt på, det der driver os: at levere banebrydende IT-infrastruktur til vores kunder. Vil du løse de mest komplekse tekniske udfordringer ved hjælp af de nyeste teknologier?

Sentia Denmark, anerkendt for brancheførende compliance samt ekspertise på områderne for cloud og forretningskontinuitet, tilbyder managed samt sikre cloud services, der lader kunder outsource deres it-infrastruktur, drift og vedligehold i en hybrid model. Med søsterselskaber i Holland og Belgien sikrer vi kontinuerlig europæisk innovation og vidensdeling på områderne for cloud-teknologi og compliance. Vi hjælper, som betroet cloud-rådgiver for private og offentlige organisationer, med defineringen af cloud-strategier og guider dem gennem en succesfuld digitalisering, perfekt afstemt med forretningsstrategier, i overensstemmelse med ændrede lovkrav samt tilsikret moderne og flerlaget it-sikkerhed. Dette sikrer, at vores kunder udnytter den fulde værdi af cloud og skaber konkurrencefordele samt forretningsvækst.

Mere information kan findes her: https://www.sentia.dk og på www.linkedin.com/company/sentia-dk.

Gem job

Sentia Denmark A/S
Publiceret: 22. juli 2020

Arbejdssted

Location Herlev, Odense eller Aarhus

Job hos virksomheden