Er du relativt nyud­dan­net IT-supporter, da­ta­tek­ni­ker, da­ta­ma­ti­ker eller lignende; så har DPA-System et spændende job til dig


Vi er en mindre non-profit organisation som tilbyder en stilling som IT- og systemadministrator til vores Backoffice team.

Du bliver en del af et lille Backoffice team, der er ansvarlig for at sikre DPA-Systems IT-systemer og løsninger, hvilket inkluderer 2 offentlige systemer: Producentansvars registeret samt Digitalisering af Udbetaling og Skrotningsattest.

Se mere på www.dpa-system.dk.

Det meste af DPA-Systems IT-infrastruktur og de fleste af vores kritiske systemer leveres og driftes af vores leverandører. Har du flair for at danne dig et teknisk overblik, kan du fejlsøge på tværs af systemer og kan du lytte og videreformidle tekniske problemstillinger og behov, til for eksempel vores samarbejdspartnere, så er du måske vores nye kollega.

Du vil både skulle hjælpe kollegerne med problemer i O365, og trække data ud af systemerne, på foranledning af eksterne parter eller dine kolleger. Du vil assistere vores Frontoffice – eksempelvis hvis en borger har et teknisk problem i forhold til at skrotte en bil i vores system. Du skal desuden varetage kontakten med Motorstyrelsen eller Digitaliseringsstyrelsen, hvis der er spørgsmål til hhv. Motorregisteret eller NemLog-in.

Der vil blive brug for at kommunikere med vores drifts- og udviklingsleverandører i forbindelse med fejlretning og videreudvikling af systemerne. Derudover er der en række rapporterings- og vedligeholdelsesopgaver, hvoraf flere med fordel vil kunne automatiseres.

Opgaverne vil være mange og dagene er sjældent ens. Nogle dage vil være præget af 2. og 3. level support og fejlrettelser. Andre dage vil gå med udvikling og projektdeltagelse.
Du vil i stor grad kunne være med til at definere DPA-Systems fremtidige IT-setup.

I DPA-System arbejder vi i uformelle rammer og vægter ligeværdighed højt, hvilket betyder, at vi alle bidrager med vores faglighed, samt kommunikerer på et sobert og respektfuldt niveau.

Vi afholder nogle årlige sociale aktiviteter, som vi håber du vil deltage i, og vi er modtagelige for nye tiltag, og humor er jævnligt med på vores dagsorden.

Som en del af ansættelsen vil du desuden blive tilbudt kantineordning og sundhedsforsikring.

Dine faglige kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være it-supporter, datatekniker, datamatiker eller tilsvarende. Du må gerne være nyuddannet, eller have nogle års erhvervserfaring.

Vi ser gerne, at du har nogen erfaring med flere af følgende områder:

  • Microsoft 365 Business produkterne
  • CMS – Til hjemmesider
  • Overvågning
  • Sikkerhed
  • Support
  • Dataanalyse
  • Projektdeltagelse
  • Dokumentation af løsninger
  • Undervisning af brugere

Hvem er du

  • Du er struktureret og analytisk.
  • Du har det godt med at tilegne dig en bred faglig viden, og kan dykke ned i detaljerne når der er behov for det.
  • Du har lyst til at arbejde i et politisk miljø, hvor beslutninger kan være afhængig af flere parter.
  • Du har et ønske om en faglig udvikling, og er nysgerrig af natur.
  • Du trives lige godt med at arbejde selvstændigt med en opgave, som at være en del af et større projekt.
  • Måske, har du allerede erfaring med at undervise og instruere dine kollegaer, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er stærk i din kommunikation, og kan yde hjælp og sparring til brugere og interessenter på mange niveauer. Det kan både være ikke IT-kyndige, programmører og IT-arkitekter samt personer fra offentlige styrelser.
  • Du vil i opstartsfasen få tilbudt hjælp til overblik over dine opgaver, samt til at vedligeholde prioriteter. Også når uventede situationer opstår.

Opgaven for DPA-System er både at udvikle systemerne, og at vejlede virksomheder og borgere om regler og lovgivning, samt yde support i forbindelse med brugernes anvendelse af systemerne. Som en anden del af DPA-Systems aktiviteter består et betydeligt arbejde i at håndtere de økonomiske flow for skrotnings godtgørelse, hvor der årligt udbetales mere end 200 mio. DKK, hertil beregnes og faktureres gebyrer til virksomheder med producentansvar på årligt cirka 10 mio. DKK.

Kan du se dig selv I denne stilling, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi afholder samtaler løbende, og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT- og sikkerhedskoordinator, Thomas Belling på mobil: 6116 0116 eller Rekrutteringskonsulent fra VIGA Recruitment, Birgitte Garde på mobil: 2818 1891.

Gem job

DPA-System
Publiceret: 28. august 2020

Arbejdssted

Location København