Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Udvikler til frem­ti­dens be­ta­lings­løs­nin­ger

 

Er du skarp til .NET? Og vil du være en del af en etableret virksomhed med startup-DNA, god økonomi og store ambitioner for fremtiden?

Så bliv en del af MobilePeople og få:

  • en flok gode kolleger, der samarbejder tæt
  • masser af indflydelse på din hverdag
  • muligheden for at komme med på et spændende væksteventyr.

Velkommen til MobilePeople

Hos MobilePeople udvikler vi en række løsninger inden for software as a service (SaaS). Vi laver bl.a. digitale betalingsløsninger, digitale e-valg, opsamling af samtykke (GDPR) samt SMS-løsninger til nogle af de helt store virksomheder i Danmark. Se nogle af vores kundecases her.

Vi har mange store projekter i pipeline, for vi har fingeren på pulsen. Lige nu er vi i gang med at lægge alle vores løsninger i skyen, og der er mange flere spændende kundeprojekter på vej. Se mere om vores betalingsløsninger her.

.NET-udvikling fra A til Z

Som vores nye udvikler er du med til at udvikle kundespecifikke webløsninger i tæt samarbejde med erfarne kolleger – bl.a. vores projektleder og udviklere. Du kommer til at fokusere på backend-udvikling, og du er med helt fra udtænkning af løsningerne og estimering af timer til udvikling, implementering og drift.

Dit primære værktøj bliver .NET (C#). Men har du interessen vil du også komme i berøring med Razor, JavaScript, Entity Framework, SQL-databaser (Oracle, MS SQL, MySQL), Bootstrap og ASP.NET.

Hos os får du indflydelse og gode arbejdsrammer

Hos os får du et godt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse på din egen hverdag. I løbet af august flytter vi i nye lokaler i dejlige og rolige omgivelser i Herlev. Der er selvfølgelig gode parkeringsforhold, en lækker frokostordning og fitness, ligesom det er tæt på den kommende letbane og Herlev S-togstation.

Erfaren backend-udvikler

Vi forestiller os, at du er den nysgerrige, entreprenante type, der kan lide at udvikle sig, mens du bidrager med dine gode ideer. Samtidig er du selvkørende, du forstår at planlægge din tid, og du kan lide at tage ansvar for dine opgaver. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har solid erfaring med .NET
  • taler og skriver både dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på tlf 7245 9106 eller på jse@jobindex.dk.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 25. august 2020 via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex

Jeppe Secher


Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 30. juli 2020

Arbejdssted

Location Herlev