Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

.NET-udvikler til et af Danmarks stærkeste pro­jek­t­hu­se


Vil du være med til at udvikle banebrydende løsninger for nogle af landets største virksomheder? Og er du interesseret i at blive certificeret Scrum Master?

Tag plads hos kaastrup|andersen og arbejd sammen med nogle af de dygtigste udviklere i landet. Her kommer du med til at arbejde med de nyeste teknologier inden for Azure-cloud, .NET og IoT.

Velkommen til!

Vi er er et udviklingshus med speciale i projektledelse. Vi sætter skub i vores kunders forretning og hjælper dem med at opnå deres forretningsambitioner. Det gør vi med vores forskellige forretningsløsninger, hvor digitalisering og IoT er blandt vores nyeste services.

Vi har klaret os godt igennem Coronakrisen og der er vækst på programmet. Og med 9 gazeller bag os ved vi, hvad vi laver. Læs mere om kaastrup|andersen, og om hvordan det er at arbejde hos os her.

Gør en forskel hos en innovativ virksomhed

”Du træder ind i et veletableret setup, hvor vi udvikler ny software ud fra en stærk infrastruktur. Her er vi nemlig ikke bange for at prøve ting af. Her er du fx med til at gøre en forskel for vores kunder og deres brugere, når du fx udvikler software til moderne hjælpemidler inden for velfærdsteknologi,” fortæller ejer Anton Kaastrup-Hansen.

Få en alsidig hverdag i et agilt generalist-setup

Du bliver en del af vores udviklerteam, hvor du får 5 kolleger. Her arbejder du med hele stacken, samt cloud native teknologier på Azure. Vi arbejder desuden med Continuos Delivery, hvorfor du får mulighed for at arbejde med setup af build pipelines i Azure.

Dit primære fokus er dog på udvikling af backend microservices samt frontend løsninger skrevet i Blazor.Net i forbindelse vores trackingløsning- og værktøjsstyring, kajoule, som du kan læse mere om her.

Vi arbejder i 14. dages-sprint og starter hver morgen med et stand-up møde. Som vores nye Scrum Master, er det dig, som faciliterer vores processer. Det er ikke et krav at du har erfaring som Scrum Master, blot du har lysten til at blive dygtigere og udvikle dig.

Læs mere om vores projekter her.

Entreprenant udvikler, der vil udvide sin horisont

  • Du har en relevant uddannelse.
  • Du har et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du kan kode på .Net-platformen.
  • Du har gerne erfaring med eller kendskab til HTML, CSS, IoT-teknologier og Azure – dette er dog ikke et krav.
  • Du har lyst til at blive en del af en entreprenant kultur, har kendskab til at arbejde i sprint – og ønsker at blive certificeret Scrum Master.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Er du vores nye kollega?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling, så hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 72 45 90 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Søren Møller

Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 14. september 2020

Arbejdssted

Location Silkeborg