Ambitiøs CRM Manager til PlanBør­ne­fon­den


Bliv del af en global organisation, der kæmper for børns rettigheder og ligestilling for piger

Du træder ind i en spændende organisation og vil få en vigtig rolle i en nystartet systemenhed med fokus på digital forretningsudvikling. Du vil indgå i et nyoprettet team, der skal være med til at udvikle og drive den digitale forretningsudvikling gennem digitalisering, automatisering og optimal udnyttelse af data. Ambitionen er at løfte vores arbejde med data de kommende 2-3 år til et nyt niveau, som er ”best in class”, og der skal implementeres mange spændende udviklingsopgaver. Det sker i et tæt samarbejde med vores udenlandske kolleger, hvor der er gode muligheder for international sparring i organisationen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Projektledelse og styring af den digitale forretningsudvikling herunder data warehouse/BI
  • Ansvar for udvikling af Marketing Automation – implementering af donor flows
  • Deltagelse i den kreative udformning af ”kunderejsen” (donor journeys), for at opnå størst mulig respons og konvertering
  • Prioritering og styring af opgaver, aktiviteter og projektor
  • Ansvar for dataanalyse, donorindsigt og kvalitet af data
  • Overvågning af data flow på tværs af afdelinger.

Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har stor erfaring med opsætning af kunde flows- og CRM-systemer – det kunne være fra abonnementsvirksomhed, -forening eller NGO
  • Du kan ”oversætte” de fundraisingmæssige behov til tekniske løsninger, der skal implementeres i vores CRM- system, nyhedsbrevsmodul, SMS-system, formularmodul på hjemmesiden etc.
  • Erfaring med opsætning af datakuber, Powerpivot/PowerBi og superbruger i Excel
  • Du er en stærk projektleder, og kan drive et projekt på tværs af afdelinger
  • Du er god til at overholde en tidsplan
  • Du har en analytisk tilgang og kan lide at og gå i dybden med tal for at optimere vores aktiviteter
  • Du er selvstændig og initiativrig, og har en god forretningsforståelse, som du bruger aktivt
  • Du er samarbejdsorienteret og vil gerne indgå i tæt dialog internt i teamet, men også på tværs af organisationen.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job, hvor du for alvor gør en forskel
  • Engagerede kollegaer
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Internationale arbejdsrelationer
  • En stilling i en dynamisk organisation med ambitiøse mål.

Ansøg nu

Send os din korte motiveret ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til job@planbornefonden.dk snarest muligt. Kun ansøgninger sendt til denne e-mail vil komme i betragtning. Spørgsmål vedr. stillingen kan sendes til samme mail. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Arbejdsstedet er Nørrebro i København.

I PlanBørnefonden kæmper vi for børns rettigheder, ligestilling og anti-racisme. Uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen som systemudvikler. Vi er en børnerettighedsorganisation, og du vil som medarbejder hos os forpligte dig på vores børnebeskyttelsespolitik, og i forbindelse med din ansættelse vil vi indhente dokumentation for en ren børneattest.

Om PlanBørnefonden

PlanBørnefonden er en af Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisationer. Vi er en del af Plan International, som arbejder i over 70 lande. Vi kæmper for at sikre børn og unges rettigheder og muligheder i verdens mest udsatte og skrøbelige områder med et særligt fokus på pigerne, der er hårdest ramt af ulighed. Vi arbejder med store grants og projekter finansieret af bl.a. Danida, EU, ECHO og en række private fonde. Du kan læse mere på www.planbornefonden.dk.

Gem job

PlanBørnefonden
Publiceret: 20. september 2020

Arbejdssted

Location København