Erfaren pro­jekt­le­der til virk­som­hed i vækst

Du bliver projektleder for innovative og varierede selvbetjente betalingsløsninger - kunne det friste?

Vores kunde Logos A/S i Nærum har rygende travlt og derfor søger vi endnu en projektleder til deres softwareudviklingsteam.

Virksomheden udvikler kundespecifikke løsninger til selvbetjente betalingsterminaler, tilhørende mobile apps mv. De er blandt branchens førende i Norden på parkeringsbetaling, betaling til broer, færger, forlystelser, vaskerisystemer m.fl. samt har søsterselskabet NPS i Odense som udvikler betalingsløsninger til tankstationer og bilvaskehaller.

Logos oplever stor efterspørgsel på virksomhedens støt voksende produktportefølje. Virksomheden har i de sidste fem år været gennem en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er fordoblet.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Drive interne projekter og udviklingsopgaver
  • Drive udviklingsprojekter for kunder
  • Koordinere med udviklere, kunder og leverandører
  • Prioritering af ressourcer og opgaver sammen med øvrige projektledere
  • Daglig motivation og ledelse af projektdeltagere (primært ingeniører)
  • Planlægning af nye projekter på basis af erfaringer og fremsyn
  • Sidst men ikke mindst; Løbende forbedring af processer og input til dette

Du refererer til udviklingschefen og bliver en del af et team på fire projektledere -  og dermed løbende mulighed for sparring.

Din baggrund, motivation og stolthed

Vi forventer, at du har en solid projektledererfaring, minimum tre år, og du har en god teknisk forståelse og interesse. Din projektleder værktøjskasse er i orden, og du har din projektlederuddannelse eller certificeringer på plads. 

Du er selvkørende, arbejder selvstændigt og systematisk, og er vant til at håndtere mange projekter samtidigt. Desuden er du vant og er god til at håndtere kunderelationer, og i det hele taget mange stakeholders internt og eksternt.

Din motivation og stolthed er klart at tage ejerskab og drive dine projekter fremad. Du ser muligheder, er en problemløser, og du har en positiv ’can do’-tilgang til verden. Denne empatiske og engagerede tilgang gør, at du også har gode evner for at motivere og inspirere andre – og  synes det er sjovt.

Mere om Logos og hvad de kan tilbyde dig 

Du vil sidde i en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer. Strukturen er flad og ofte er det "det bedste argument", der vinder.  

Logos har attraktive lønforhold efter kvalifikationer, pension, kantineordning, 6 ugers ferie mm. Hos Logos elsker de leg, sparring og den gode hold-ånd. De afholder derfor både bowlingaftener, kører Go-Cart, har en cykelklub mm. De holder til i lyse, moderne lokaler i Nærum, lige ved Nærum Station og motorvejsbusser - og der er parkering lige ude foran døren.  

Logos har i alt ca. 130 ansatte og producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger gennem +35 år. Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house. Logos er blandt branchens førende i Norden, og de har en aktiv strategi for international ekspansion.

Ambitionerne er store og du kan blive en del af denne succes. Virksomheden har en hyggelig og familiær omgangstone, med et rigtig godt samarbejde og sparringsmuligheder med andre skarpe hjerner.  

Se venligst mere på www.logos.dk

Søg stillingen 

Bloom varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Logos. Søg stillingen hurtigst muligt ved at trykke "Søg jobbet her". For yderligere information, kontakt venligst Sara Juhl på mobil:2086 0865 eller mail sj@bloom.dk. Der afholdes løbende interviews

Gem job

Bloom
Publiceret: 26. august 2020

Arbejdssted

Location Nærum