It-konsulent med fokus på ar­ki­v­af­le­ve­ring

Vil du være med til at dokumentere og bevare kommunernes arbejde for eftertiden? 

Vi søger en dygtig og vedholdende it-konsulent som har sans for (og lyst til) dataanalyse, konvertering, test og kundedialog med henblik på at lave arkivafleveringer til Rigsarkivet eller andre lokale arkiver.

Vi er 

Formpipe Software A/S er et softwarehus, der udvikler egne produkter, primært til den offentlige sektor i Danmark, herunder ESDH (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). I ESDH-vertikalen er vi 30+ medarbejdere på vores kontor i Danmark samt et off-shore team i Ukraine. Vi arbejder i mindre teams, hvor vi arbejder koncentreret på forskellige produkter og opgaver.

Vi har den perfekte størrelse, synes vi selv – for vi er store nok til, at du har muligheder for at udvikle dig, og små nok til, at der er kort vej fra tanke til handling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med fem andre konsulenter i et fokuseret afleveringsteam.

Vi har rigtig travlt med at lave afleveringer til de forskellige arkiver, og søger derfor en ny it-konsulent.

Hvad er ’en aflevering’?

Kommuner og andre offentlige myndigheder skal ca. hvert 5. år aflevere alle deres sager/dokumenter fra deres ESDH-systemer til Rigsarkivet m.fl. Det indebærer, at vi får millioner af dokumenter, som skal konverteres til afleveringsformatet (tiff) og afleveres til arkivet. Det meste af processen er automatiseret af vores konverteringsværkstøj, som også løbende skal videreudvikles, så konverteringsopgaven er maksimalt automatiseret. Dernæst skal der dannes en arkivversion af alle dokumenterne og gennemføres ADA-test. Der er et tæt samspil med kunden og arkivet om dokumentation, f.eks. om kundens brug af systemet, som skal indgå i afleveringsversionen.

Jobbet

Et afleveringsprojekt strækker sig typisk over 4-6 måneder, og så er der ventetid indtil arkiveret har godkendt afleveringen. Typisk arbejder du på 4-5 afleveringer ad gangen, da det giver det bedste opgaveflow og mulighed for selvstændigt at tilrettelægge opgaverne. Noget af arbejdet kan være tungt og præget af mange gentagelser, så derfor er erfaring med eller interesse for at udvikle og automatisere vigtig - det er forudsætningen for at vi kan automatisere processerne yderligere og slippe for gentagelserne.

Opgaver

  • Installation og opsætning af afleveringsmiljø
  • Konvertering af filer til tiff – både automatiseret og manuelt
  • Udtræk og dannelse af arkivversionen
  • ADA-test på arkiv-data og på hele aflevering
  • Dialog med kunder og arkiver
  • Du kan bidrage til fortsat udvikling og forbedring af afleveringsprocessen.

Dine kvalifikationer

Du har en it-relevant uddannelse, og gerne erfaring som udvikler eller med konfiguration af it-løsninger. Men det vigtigste er, at du er god til at have overblik over mange elementer, regler og datatyper og holde struktur i det du laver.

Du får en grundig oplæring, og efterfølgende forventer vi, at du er selvstændig og løber afsted med dine opgaver – samtidig med at du er en del af et afleveringsteam, så du får masser af dialog og sparring. 

Teknologierne du kommer til at arbejde med er: SQL, T-SQL , .Net, C#, Aspose, Peernet, MS Office, Powershell m.v.

Vi tilbyder

Spændende opgaver og faglig udvikling i et professionelt og arbejdsmiljø, med mulighed for at præge din egen faglige udvikling.

Vores organisation er flad og samarbejdsformen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid. Der er en fri omgangstone i afdelingen og et godt sammenhold, og teamet er en god blanding af forskellige personligheder.

Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, et godt socialt og fagligt netværk og en attraktiv pensions- og sundhedsforsikringsordning. Vi har en super god kantine og – måske også derfor – et top udstyret fitnessrum i kælderen. Der er desuden massage- og zoneterapiordning med en meget lille egenbetaling.

Stillingen skal besættes snarest muligt.

Yderligere information 

Hovedparten af vores kunder er offentlige danske virksomheder, så du skal kunne tale og skrive dansk. ”Foreign applicants, please note that you must be fluent in both written and oral Danish in order to be considered for this position”.

Du er er velkommen til at kontakte afdelingsleder (Service & Delivery) Thomas Hausgaard på thomas.hausgaard@formpipe.com.

Gem job

Formpipe Software A/S
Publiceret: 28. august 2020

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden