ERP-konsulent med interesse for Uniconta

”Du bliver den første på holdet og vores alle sammens ”go-to”-person. Og du får virkelig mulighed for at præge vores fremtid inden for Uniconta,” fortæller direktør Stefan Boel.

  • Har du det bedst i en rolle, hvor du virkelig skaber positive forandringer både hos dine kunder og i din virksomhed? Og kan du se potentialet i en stilling i et helt nyt team, hvor du er den første, vi ansætter?

Bliv en del af Comby

Vi er en 100 % grønlandsk-ejet IT-virksomhed med hovedsæde i Nuuk og 30 medarbejdere. Vores primære forretningsområder er internet til både private og erhverv, managed services (fuld drift af IT) samt hosting af servere. Da vi arbejder i en grønlandsk kontekst, spænder vi dog utroligt bredt og leverer også telefoniløsninger, almindelig hardware samt projektledelse og forretningskonsulenter.

Ban fremtiden for Uniconta

Som konsulent får du en betydningsfuld rolle både internt og eksternt med hovedansvar for at konvertere vores kunders nuværende systemer til Uniconta. Vi er lige i starten af processen, så du kommer til at tage de vigtige beslutninger, ligesom det er dig, der videreudvikler Uniconta-løsningen med nye, smarte features, der gør vores hverdag endnu nemmere.

Det kan eksempelvis være i forhold til processen for tidsregistrering og fakturering eller bankafstemninger samt kundespecifikke løsninger. Da kunderne er bosiddende i Grønland, kan der alt efter ønske og behov være rejseaktivitet.

”Du bliver den eneste, der er dedikeret til lige netop Uniconta – så det her er rollen for dig, der gerne vil have din egen niche at råde over og være ekspert i.” – Stefan

Nyt team, stor indflydelse

I modsætning til de store netværksudbydere er vi samlet set et lille team, hvor alle byder ind, så du kommer i høj grad til at kunne præge vores løsninger. Vores værdier står ikke bare på døren, det er noget, vi handler efter hverdag – kvalitet, engagement, respekt og troværdighed.

”Vi får flere og flere kunder her i Danmark, og det giver anledning til nye udfordringer og behov for nye løsninger. Så der er ekstra gode muligheder for at bidrage til udviklingen af både processer, IT og din egen rolle her i Comby,” forklarer Stefan.

Du kan også glæde dig til at møde dine kolleger i Grønland, når vi tager på besøg en gang imellem, for at styrke vores samarbejde. Og så tilbyder vi naturligvis gode og ordnede forhold med både pension og sundhedssikring.

Selvstændig konsulent

  • Du har god erfaring som ERP-konsulent og erfaring med C5, Navision, og e-conomic, og vi ser også helst, at du har kendskab til Uniconta, men ellers er du hurtig til at sætte dig ind i en ny løsning.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har det drive, der skal til for at stå i spidsen af et nyt forretningsområde, og du er fremme i skoene og klar på blive en del af et professionelt team, der har det sjovt, mens vi arbejder.
  • Du er en udpræget holdspiller, der kan udfordre og spille ind med nye ideer og vinkler.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye ERP-konsulent? Så kan du kontakte Stefan Boel på sbo@comby.dk.

Vi er altid på jagt efter dygtige medarbejdere, som: tager ansvar for løsningen af opgaverne, og tør sige sin mening. Send din ansøgning og dit CV til os via knappen nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Comby Danmark ApS
Publiceret: 31. august 2020

Arbejdssted

Location Slagelse