Erfaren PHP-udvikler


Vil du være med til at styrke vores udviklingsafdeling? Kan du være teknisk sparringspartner for øvrige udviklere, projektledere, UX-konsulenter samt forretningsudviklere? Holder du dig ajour med de nyeste trends, og vil du være en del af en hverdag med spændende og udfordrende udviklingsopgaver?

Combine er i positiv udvikling og søger derfor en PHP-udvikler. Du vil indgå i et af vores udviklingsteams med andre højt kvalificerede udviklere, hvor du hurtigt bliver en aktiv del af de mange spændende nye projekter indenfor e-handel, booking- og specialløsninger for kunder som Specsavers, World of Greenland, Bacher Work Wear A/S og Disko Line. Vores projekter løses i et unikt tværfagligt samarbejde med vores UX-team, projektledere, forretningsudviklere & QA-team.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en IT-faglig/akademisk uddannelse som fx datalog, ingeniør eller datamatiker. Du har mindst et par års erfaring, har opnået god forretningsforståelse og er klar på dialog direkte med kunden – og så sætter du en ære i at udføre opgaverne i højeste kvalitet.

Som person er du fleksibel, initiativrig, lærenem og ansvarsbevidst. Du er en team-player, der sætter pris på indgå i et fællesskab med en uformel omgangstone, tætte samarbejder og godt humør.

Vi forventer, at du enten mestrer PHP & MySQL eller har tilsvarende evner indenfor andre objektorienterede sprog og databaser.

Vi ser det i øvrigt som en fordel, hvis du har erfaring med:

  • E-commerce (f.eks. Sylius)
  • Symfony
  • Continuous Delivery/Integration/DevOps
  • Composer, Git, Docker
  • Javascript, HTML, SASS, Bootstrap 4/5
  • Unit Test, Selenium Test, Webdriver.io
  • Database performance
  • Integration

Vi tilbyder dig:

Hele pakken; lækre lokaler med god beliggenhed og lækker frokostordning på Ulla T, fleksibilitet i om du er onsite eller hjemme, de dejligste kollegaer og ikke mindst en fælles brændende ambition om at udvikle os i spændingsfeltet mellem mennesker og teknologi.

Derudover tilbyder vi dig:

  • En central rolle i samarbejdet med større danske og internationale kunder på tværs af Combines forretningsområder
  • Ca. 40 nye, fantastiske kollegaer
  • Ansvar og muligheden for at forme din arbejdsdag samt din personlige og professionelle udvikling
  • Et uformelt, inspirerende og altid udviklende arbejdsmiljø, hvor vi dyrker de gode relationer og en positiv work-life balance
  • Et job i et af Danmarks førende digitale konsulent- og udviklingsbureauer

Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 20. september 2020.

For spørgsmål kontakt Teamleder og Seniorudvikler Jan Rise, jri@combine.dk, eller Partner & Udviklingsdirektør Jeppe Bang-Jensen, jbj@combine.dk.

Gem job

Combine A/S
Publiceret: 3. september 2020

Arbejdssted

Location Aalborg